ep_valg_warsaw_18_maja_polennu_polen_tusk
WARSZAWA: Den første måling efter afsløringerne af katolske præsters misbrug af børn og magt, har givet Europalisten en markant fremgang i forhold til regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS).
LÆS  Polske byer har Europa rekord i luftforurening


Europalisten fører nu med mere end 10 procent over regeringspartiet Lov og Retfærdighed, blot en uge før valget. Det er resultatet af den første meningsmåling efter at en dokumentarfilm på YouTube, kom med afsløringer om katolske præsters omgang med messedrenge og magt i Polen.

Selv om regeringspartiet PiS og Jaroslaw Kaczynski har forsøgt at tage afstand fra overgrebene – og løftet pegefingeren overfor den katolske kirkes manglende interesse for at løse problemerne, så straffes regeringspartiet nu af polakkerne for sine stærke relationer til kirkens misbrug. Det viser den seneste måling:

Seneste måling


Europa-listen (KE): 43,63 procent
Lov og Retfærdighed (PiS): 32,94 procent
Forår (Wiosna): 9,06 procent

Under spærregrænsen

’15 Kukiz: 4,89 procent
Korwin med flere: 2,17 procent
Razem, Unia med flere: 0,45 procent

Gennemført: 14. – 16. maj/IBSP
Valgdeltagelse: 50,69 procent.

Afgørende spærregrænse

Spærregrænsen i Polen er på 5 procent, og 8 procent for fælles lister. Europa-listen er en koalition med fem partier, der vil stå sammen mod regeringspartiets kontroversielle EU-politik og for et demokratisk Polen. De fem partier i Europa-listen er Borgernes Platform (PO), Det Polske Bondeparti (PSL), Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD), Moderne Polen og De Grønne.

LÆS  Ny hård kritik af Polen fra Europas dommerstand
LÆS  Europarådets forsamling svækket af massiv udvandring