Exit-poll: Slut med Kaczynski-regeringen

Kaczynski Polen
Partiformand Jaroslaw Kaczynskis parti Lov og Retfærdighed (PiS) har mistet sine særlige beskyttelse af politiet. Arkivfoto.

KØBENHAVN: Trods forvirring skabt af danske og internationale medier, så er det slut med Kaczynski-regeringen hvis exit-poll holder.


Flere nyhedsbureauer og danske medier hævder, at exit-poll fra dagens parlamentsvalg er tætte og uklare, men det er ikke tilfældet.

Kaczynski-regeringen har ifølge den første exit-poll opnået 200 pladser i parlamentet, og med det potentielle støtteparti kommer PiS og Kaczynski højest op på 212 pladser i Sejmen. Der skal 231 pladser til et flertal i det 460 personers store underhus.

Lang vej for Kaczynski

Oppositionen (Borgernes Platform, Den Tredje Vej og Venstre) har derimod samlet 248 mandater – altså 17 pladser mere end det krævede flertal, og 36 mere end regeringspartiet. Forskellen betyder, at der skal ske meget store og helst usandsynlige ændringer til i forskellen mellem exit-poll og det endelig valgresultatet, for at ændre status.

Kan vi regne med exit-poll?

Normalt er exit-poll meget præcise i Polen, da de er baseret på optælling ved 900 valgsteder ud af 1.800. Senere i nat eller i morgen tidlig, følger en ny exit-poll baseret på 90 procent af valgstederne.

Exit-poll laves i samarbejde med TVN, TVP og Polsat. Det oplyses, at der højest kan være statistik usikkerhed og udsving på 2 procent. Det er fortsat ikke nok til at rokke ved regeringspartiet nederlag.

Der bliver formentlig uro omkring nogle af stemmerne, hvis ikke de indsendes rettidigt. Dvs. indenfor 24 timer.

Mediers misforståelse

To parter har udråbt sig selv som vindere, og her er forklaringen. Og hvis ikke mediernes udsendte har kendskab til polsk politik, kan det naturligvis været svært at gennemskue. Her er de “to” vindere, og hvorfor:

Vinder 1: Mange er formentlig blevet forvirret over, at PiS – regeringspartiet og statsministeren – har meddelt at de er valgets sejrherrer. Det er også korrekt, de fik som ventet flest stemmer. Men Kaczynski-regeringen tabte muligheden for at fortsætte, selv med hjælp fra potentielt støtteparti. Det levner exit-poll ingen tvivl om.

Vinder 2: Derfor har også Donald Tusk udråbt sig selv som vinder. Og det har han ret i, da den samlede opposition er markant større end de mandater regeringspartiet kan indsamle. Og derfor er det den nuværende opposition der kan danne regering, og derfor har de udråbt sig selv som valgets vinder.

Rekordhøj valgdeltagelse

Valgkommissionens formand melder om et fredeligt valg, selv om der er konstateret 373 tilfælde af overtrædelser ved valghandlingen – og trods den rekordhøje valgdeltagelse – den højeste i Polen nogensinde. Hele 72,7 procent af polakkerne har stemt denne gang. Den hidtidige rekord var 4. juni 1989, hvor 62,5 procent stemte for Polens frihed.

Folkeafstemninger ugyldige

Da kun 40 procent af polakkerne stemte ved de fire folkeafstemninger i dag er de uden effekt. For at en folkeafstemning skal være gyldig, skal mindst 50 procent stemme.