Flyselskaber aflyser planlagte ruter til Polen

Der bliver ikke rutefly mellem Polen og Danmark denne sommer, hvis man skal tro på flyselskabernes nye planer efter at den danske regering har lukket grænserne til Polen frem til den 31. august. Arkivfoto.

KØBENHAVN: Flere flyselskaber har aflyst planlagte flyvninger mellem Polen og Danmark, efter at den danske regering har besluttet at holde grænserne lukkede frem til september.


Selv om det for blot få dage siden var muligt at købe flybilletter til flere polske lufthavne fra Billund og København, så er det ikke længere en mulighed.

Flere flyselskaber har nemlig aflyst, udsat eller reduceret flere planlagte flyvninger. Ændringerne skal formentlig ses i lyset af den danske regerings lukning af grænserne til den 31. august.

Første flyvning 1. september

Det norske lavpris-flyselskab Norwegian aflyser alle ruter til og fra Danmark frem til den 1. september.  Det irske Ryanair, der ellers havde meddelte næste fuldt program mellem Polen og Danmark fra 1. juli, åbner kun ruten mellem København og Krakow.

Mens man i EU arbejder henimod at åbne grænserne den 15. juni, så har den danske regering meddelt, at kun borgere fra Tyskland, Norge og Island – under særlige betingelser – er velkomne i Danmark (dog ikke i København og Frederiksberg Kommuner) frem til den 31. august.

Nationale selskaber afventer

Det polske flyselskab LOT ventes at genoptage internationale flyvninger den 19. juni, mens indenrigsflyvningerne blev igangsat fra mandag. Dansk-svenske SAS ventes at åbne ruterne til Polen i takt med at Udenrigsministeriets rejsevejledning tillader det.

Flyruter Danmark og Polen

Hvis ikke corona-krisen havde ramt flytrafikken ville der være rutefly:

  • Fra Billund til: Gdansk, Warszawa, Poznan og Krakow.
  • Fra København til: Gdansk, Warszawa, Poznan, Krakow, Wroclaw og Szczecin.
  • Fra Aarhus til: Gdansk.
Støt fri og uafhængig journalistik?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp.

DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00
Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.