Flyvrag skaber problemer for polsk-russisk forhold

    tupolev-tu-154-smolensk_2


    WARSZAWA: Polens tidligere forsvarsminister siger, at Ruslands manglende vilje til at udlevere flyvraget fra Smolensk er et meget alvorligt problem for det polsk-russiske forhold.


    Flyvraget fra ulykken da den polske præsident Lech Kaczynski flys styrtede ned i Smolensk i april 2010, er stadig i Rusland. Den tidligere polske forsvarsminister Bogdan Klich, der trådte tilbage på grund af ulykken, har som senator været på besøg i Rusland, for at få flyvraget udleveret.

    Møde i Moskva

    – Vi har rejst spørgsmålet om vigtigheden af at returnere vraget af Tupolev-flyvet snarest muligt … samt udlevering af de sorte bokse, sagde Bogdan Klich til polsk radio, efter samtaler med Ruslands viceudenrigsminister, Vladimir Titov.

    – Svaret var: Selvfølgelig vil de blive returneret, men først når det er muligt, og det er når undersøgelsen er overstået, sagde Klich.

    – Det er et meget alvorligt problem for de polsk-russiske relationer, tilføjede han.

    EU ind i sagen

    I december sidste år bad Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorsk, EU’s udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton om hjælp til at få udleveret vraget af flyet, som styrtede ned for nu snart tre år siden.

    96 højtstående polakker omkom ved Smolensk-ulykken, deriblandt den polske præsident.