hjemloese_mad_polen_polennu
OPDATERET: 53 mennesker er døde af kulde i Polen siden november. Fredag nat døde syv, og der er mere kulde og frostgrader på vej.

Hård frost har fået sit tag i Polen. I det sydlige Polen er der nattemperaturer på ned til minus 30 grader, og i de nordlige egne er der omkring 10 frostgrader.

Tre døde torsdag

Torsdag døde tre og fredag syv mennesker i Polen af kulde. Det er især hjemløse og fattige der dør af kulden, og det sker selv om myndigheder og organisationer opfordrer polakkerne til at hjælpe og give husly og varme til de hjemløse.

53 døde af kulde

Siden begyndelsen af november, har 53 mennesker mistet livet på grund af kulden. Natten til søndag til formentlig også koste menneskeliv i kulden.

Lavinefare

Myndighederne advarer også mod trafik i Tatra-bjergene, da der er fare for lavineskred i området.

Bidt sig fast

Den hårde frost har bidt sig fast i Polen. Ifølge vejrudsigterne fortsætter kulden på uformindsket styrke den næste uges tid, og flere hjemløse vil omkomme, vurderer myndighederne i Polen.

LÆS MERE
polennu.dk: Aktuelt vejr og vejrudsigter