arbejdsloesheden_stiger_i_polen_iben_molgaard_madsen_polennu
WARSZAWA: Polens sundhedsminister har iværksat kampagne, der skal få polakkerne til at leve sundere. Kun en ud af tre polakker spiser fornuftigt.

Polens sundhedsminister har skudt en kampagne i gang med sloganet: Forkæl ikke dig selv til at blive syg. Kampagnen er en opfordring til polakkerne om at leve sundere.

Hver anden overvægtig

Ifølge det statskontrollerede nyhedsbureau PAP, er 64 procent af de polske mænd overvægtige, mens det for kvindernes vedkommende er 49 procent.

– Det kan betale sig at satse på den forebyggende indsats, det vil betale sig i fremtiden, siger sundhedsminister Lukasz Szumowski.

Eksperter i Polen advarer også om, at polske børn tager mere på i vægt end andre steder i Europa på grund af dårlige spisevaner og manglende fysisk aktivitet. Kun en ud af tre polakker lever ifølge samme eksperter sundt.