Ingen udsigt til løsning af konflikten i Polen

    ryszard_petru_moderne_polen

    Lederen af det største oppositionsparti, Ryszard Petru fra Moderne Polen sagde tirsdag, at de har tænkte sig at blive i parlamentet, indtil der er fundet en løsning på krisen i det polske demokrati. Foto: TVN24.


    WARSZAWA: Polske parlamentsmedlemmer vil fortsat holde Sejmen besat, og højre radikale gruppe vil nu gå ind i kampen på regeringens side.


    Medlemmer af det polske parlament holder fortsat landets demokratiske forsamling besat. Tirsdag sagde lederen af Borgernes Platform (PO) at de formentlig ville opretholde besættelsen af parlamentet til 11. januar, men at en endelig beslutning først vil blive taget torsdag. De kræver, at finansloven bliver behandlet i parlamentet efter forfatningen, mens Kaczynski fastholder sin stab i at finansloven blev vedtaget i fredags. Oppositionens medlemmer har i et brev fra Sejmens ledelse, få besked på at de opholder sig ulovligt i parlamentet.

    Pressebegrænsninger trods løfter

    Tirsdag åbnede Sejmen igen, og selv om parlamentsformand og præsident havde lovet at begrænsningerne for journalisternes adgang til Sejmen var trukket tilbage frem til den 6. januar, så er det ikke sket. Journalisterne kunne tirsdag nu kun få adgangskort gældende for en enkelt dag. Og kortet giver ikke adgang til alle dele af Sejmen som før fredagens dramatik i parlamentet.

    Ekstra politi rykind

    Klokken fire natten til tirsdag, havde polsk politi fjernet demonstranterne og deres teltlejr, og opsat ekstra barrikader og sikkerhedshegn foran det polske parlament. Politiet har lagt en jernring om parlamentet. Ud over et talstærkt politikorps, har også Polens militærpoliti taget opstilling om parlamentet.

    Krigsretstilstand anno 2016

    Lederen af oppositionspartiet Moderne Polen (Nowoczesna) Ryszard Petru, sagde tirsdag til Polsk Radio:

    – Parlamentet er blevet militariseret, og det hele minder om atmosfæren under den militære krigsretstand (I Polen i december 1981 af den Moskva-styrede kommunisme, red.) og om perioden under krigsretstilstanden.

    – Vi bliver i parlamentet, vi giver ikke op, sagde Rysard Petru. Når han siger vi, mener han det tidligere regeringsparti Borgernes Platform og Moderne Polen.

    Opfordring til moddemonstration

    Mandag blev konflikten skærpet, da fagforeningsformanden fra Solidarnosc NSZZ, Piotr Duda truede med aktioner mod demonstranterne, og tirsdag fulgte den højre radikale nationalistiske organisation ONR op, da en talsmand sagde, at de også ville blande sig i slagsmålet mellem regeringen og oppositionen. Den første Solidarnosc formand og Nobel Fredspris vinder Lech Walesa siger i en kommentar til Piotr Dudas trusler, at han burde skamme sig når han bekæmper demokratiet, og Polens mest berømte fagforeningsmand, mener slet ikke at Duda er værdig til at være formand for Solidarnosc.

    Meningsmåling før balladen

    Den seneste meningsmåling i Polen blev udgivet lørdag af Nowa TV. Målingerne er dog foretaget før balladen brød ud i det polske parlament fredag. Men før den blev kendt havde partierne denne opbakning i den polske befolkning.

    Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) 33 procent (regeringspartiet)
    Modernes Polen (N) – 21 procent
    Borgernes Platform (PO) – 14 procent (regeringsparti til 2015)
    Kukiz ’15 (K15) – 12 procent
    Demokratiske Venstre Alliance (SLD) – 8 procent
    Partia Razem (PR) – 7 procent (første gang partiet er over spærregrænse i måling i år)

    Det tidligere regeringsparti Det Polske Bondeparti (PLS) kommer ligesom Korwin (K) ikke over spærregrænsen, som er på fem procent i Polen.

    Valgt med 37,5 procent

    PiS kom til magten efter valget i oktober sidst år, hvor partiet opnåede 37,5 procent af stemmerne. På grund af et stemmespild på 17,5 procent, og den polske valglov der favorisere de største partier, opnåede partiet alene absolut flertal i Sejmen.