Kaczynski bliver ikke trukket for fravær i parlamentet

    jaroslaw_kaczynski_dr_deadline
    Partiformanden Jaroslaw Kaczynski mistede i denne uge igen fatningen fra det polske parlaments talerstol. Billedet er fra et tidligere udbrud, hvor partiformanden beskyldte oppositionen for at stå bag Smolensk-ulykken, der kostede 96 polakker livet. Arkivfoto.

    En af de mest kendte episoder med Jaroslaw Kaczynski i parlamentet, da partiformanden tabte besindelsen og kaldte sine politiske modstandere for mordere fra talerstolen. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Partiformand Jaroslaw Kaczynski har særstatus i det polske parlament. Som det eneste medlem bliver han ikke blevet trukket for sit fravær.


    I Polen trækkes medlemmer af parlamentet i løn, hvis ikke de møder op og deltager i afstemningerne uden gyldigt afbud. Og det gælder alle medlemmer ifølge loven. Men partiformand for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) Jaroslaw Kaczynski er ikke blevet trukket for sit fravær. Hans fremmøde procent er 76,32.

    Udeblevet 1.674 gange

    Kaczynski har, ifølge en officiel opgørelse fra parlamentets overhus, deltaget i 5.394 afstemninger, men er udeblevet fra 1.674 afstemninger i valgperioden – altså fra efteråret 2015 og frem til nu. I modsætning til samtlige andre medlemmer af parlamentet, er han ikke blevet trukket i løn for at udeblive. Cirka hvert fjerde medlem af parlamentet, er blevet trukket i lønnen.

    Det polske netmedie wp.pl har uden held forsøgt at få en forklaring, og flere oppositionsmedlemmer undrer sig også over, at et menigt parlamentsmedlem har særstatus.