Kun tre præsident-kandidater tilmeldt tv-debat

Antallet af polakker der dagligt bliver smittet med covid-19 sygdommen er steget de seneste fire dage. Arkivfoto.

WARSZAWA: Den 6. maj skal kandidaterne til præsidentvalget fire dage senere mødes i en tv-debat på det nationale TVP. Kun tre kandidater er tilmeldt.


Den 6. maj klokken 20:30 skal kandidaterne til præsidentvalget i Polen den 10. maj mødes og debattere sammen for første gang.

Boykot af valg

Det bliver på den regeringskontrollerede tv-kanal TVP1, men kun tre af kandidaterne har indtil nu bekræftet at de deltager. Oppositionens spidskandidat, Małgorzata Kidawa-Błońska har tidligere meddelt, at hun vil boykotte præsidentvalget, da hun mener der skal udskydes på grund af corona-truslen og den manglende valgkamp.

De tre der er tilmeldt til tv-debatten er den siddende præsident Andrzej Duda som regeringspartiet PiS støtter, Krzysztof Bosak fra Konføderationen og Venstre-alliancens kandidat, Robert Biedroń.

Debatten er programsat til mellem 45 – 60 minutter, men det er uvist hvem der skal lede den.

Tvivlsomt valg

Det er endnu uvist om valget bliver gennemført den 10. maj. Regeringen fastholder, at valget gennemføres med brevstemmer, medmindre oppositionen er klar til at stemme for en forfatningsændring, der vil sikre at præsident Andrzej Duda kan fortsætter to år yderligere, uden afstemning. Sagen behandles i senatet, og bliver et drama vi kommer til at høre mere om.

Kandidaterne

Den nationale valgkommission har registreret ti kandidater.

Andrzej Duda (med PiS-støtte)

Małgorzata Kidawa-Błońska (Borgerkoalition – KO)

Robert Biedroń (Forenet Venstre/Forår)

Władysław Kosiniak-Kamysz (PSL – Bondepartiet)

Szymon Hołownia (uafhængig kandidat)

Krzysztof Bosak (Konføderationen)

Stanisław Żółtek (Ny Højre)

Marek Jakubiak (Forenet Polen)

Mirosław Piotrowski (Nyt Europa)

Paweł Tanajno, uafhængig