Lech Walesa til demonstration med handicappede

    lech_walesa_smil_kolding_lars_moeller
    Hver anden polak mener at tidligere strejkeleder og præsident Lech Walesa, er den person der har betydet mest for Polens udvikling efter 1989, viser en undersøgelse i det regeringsvenlige magasin Wprost. Foto: Lars Møller, polennu.dk.

    Lech Walesa mødte mandag op i Sejmen, efter at handicappede og deres familier havde bedt den tidligere præsident og Nobel Fredsprismodtager om at besøge dem. Foto: Lars Møller.

    LÆS  Lech Walesas søn tager afstand fra sin fars udtalelser

    WARSZAWA: Lech Walesa deltog i demonstration med handicappede og deres forældre, der har taget opstilling i parlamentet den seneste måned.

    LÆS  Kurt Strand indleder smug-premiere på Lech Walesa film

    – Tak fordi I ringede og inviterede mig, her er jeg – jeg vil gerne støtte jeres kamp.

    Med disse ord mødte Polens tidligere præsident og Nobel Fredsprismodtager Lech Walesa handicappede og deres pårørende, der gennem den seneste måned har taget opstilling i det polske parlament, for at protestere mod vilkårne for de handicappede i Polen. Lech Walesa lyttede til de handicappedes frustrationer og deres fortællinger mandag. Walesa sagde til de handicappede, at ”de mennesker der har magten skal fjernes hurtigst muligt”.

    LÆS  Ny spion farce i Polen om præsident Lech Walesa

    Flere unge og voksne i kørestole, deres forældre og pårørende, deres personale har taget opstilling i parlamentet, og selv om de ikke er mange i antal, har de fået massiv omtale i de polske medier – og de er blevet en udfordring for den siddende regering.

    LÆS  Højesteret drukner i klager over præsident-valget

    Polens præsident, statsministeren og socialministeren har da også alle besøgt demonstranterne.

    Lille stigning

    Regeringen lovede at støtte de fattige og udsatte i deres valgkamp for tre år siden, og derfor er auktion særdeles upassende for regeringen. Efter demonstrationen i parlamentet er begyndt, har regering hævet bidraget til handicappede polakker fra 865 zloty om måneden, til 1.030 zloty. Men det er langt fra nok, mener demonstranterne. Regeringen siger modsat, at der ikke er råd til mere efter det dyre børneprogram 500 plus, der giver 500 zloty pr. barn om måneden til alle polske børn. De fleste familier får dog først fra barn nummer 2.

    LÆS  Skuespiller valgt til ny Wajda-film om Lech Walesa

    Begrænser adgang for journalister

    LÆS  Højesteret drukner i klager over præsident-valget

    Formanden for det polske parlament har reageret ved at begrænse pressens adgang til de handicappede. der nu også har fået støtte af Lech Walesa.