robert_biedron_2019_
WARSZAWA: Det nye parti Forår er under spærregrænsen i ny måling forud for valget til Europa-Parlamentet den 26. maj.

Robert Biedron, der af mange medier er udpeget som Polens store håb, er under spærregrænsen med sit nye parti Forår i seneste meningsmåling der kom torsdag. Regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) har overhalet Europa-listen, og den tidligere musiker Kukiz, kommer over spærregrænsen.

Fra 15 procent til under spærregrænsen

Partiet Forår er blevet stærkt kritiseret for at stå udenfor den samlede oppositions mod regeringspartiets anti-demokratiske metoder som også EU forfølger. Biedrons parti er også blevet skydeskive for regeringspartiets propaganda, der nu rettes mod homoseksuelle. Han er tidligere politiker valgt for SLD og Palikot-bevægelsen, og stiftede i år sit eget parti.

Lov og Retfærdighed (PiS): 39,4 procent
Europa-listen: 38,3 procent
’15 Kukiz: 5,6 procent

Under spærregrænsen

Forår (Wiosna): 3,4 procent
Korwin med flere: 4,8 procent
Razem, Unia med flere: 0,8 procent

Gennemført: 5. – 6. april/IBRIS
Valgdeltagelse ikke opgjort ved denne måling.

Spærregrænsen i Polen er på 5 procent, og 8 procent for fælles lister. Sammenlignet med danske forhold, kan der være meget store udsving fra uge til uge i målinger. Polakker har et andet reaktions og adfærdsmønster overfor politikere, end danskere har, og er blandt andet langt mere mistroisk af praktiske og historiske grunde.

Europa-listen er en koalition med fem partier, der vil stå sammen mod regeringspartiets kontroversielle EU-politik og for et demokratisk Polen. De fem partier i Europa-listen er Borgernes Platform (PO), Det Polske Bondeparti (PSL), Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD), Moderne Polen og De Grønne.