Millionbøde til tv-station for at dække ballade i parlamentet

    tvn_24_boede_tv_station_polennu

    Den uafhængige polske tv-station TVN24 er blevet idømt en bod på næsten 1,5 million zloty for at dække balladen i det polske parlamentet i midten af december sidste år. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Den uafhængige tv-station TVN 24 er idømt en bøde, for at dække besættelsen af parlamentet i december sidste år.


    Polens radio og tv-nævn (KRRIT) har idømt den uafhængige tv-station TVN 24 en bøde på næsten 1,48 million zloty. Bøden er den største, der er givet i polsk historie og ses endnu som et angreb på den frie presse i Polen.

    Dækning af uro i parlamentet

    Baggrunden for bøde er mediets dækning af problemerne i Sejmen mellem den 16. og 18. december sidste år, da Polens regerings ville smide medierne ud af parlamentsbygningen. Det fik både medie og parlamentsmedlemmer til at reagere, og betød at flere oppositionsmedlemmer besatte parlamentet over jul og nytår.
    Men al den ballade får TVN24 nu skylden for, og straffes med en historisk bøde. Den polske ledelse har i forvejen sat sig tungt på public service-medierne, og nu viser regeringen også at den er klar til at tage alle midler i brug overfor de frie medier i Polen.

    I afgørelsen hedder det, at tv-stationen har ”fremmet ulovlige aktiviteter og opmuntret til en adfærd, der har truet sikkerheden i landet”.