Næsten udsolgt i Gdansk denne sommer

    polennu_krystyna_hartenberger_pater_jens_moerch_gdansk_maja_giannoccaro

    Direktøren for Pomorskie Regionens Turistorganisation PROT, Krystyna Hartenberger-Pater siger at det er sidste udkald, hvis man vil holde sommerferie i Gdansk, Gdynia eller Sopot denne sommer. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.


    GDANSK: Interessen for Europas tredje bedste rejsemål er stor. Flere hoteller melder allerede udsolgt i juli og det tyder på ny besøgsrekord.


    Den internationale interesse for Gdansk og Pomorski regionen som turistmål, er øget markant efter at Gdansk i år blev udråbt som Europas tredje bedste turistdestination, skriver Wyborcza.

    90 procent i juli

    Den store interesse for Gdansk-regionen i år, betyder at 90 procent af overnatningsstederne i Trebyen, de tre sammensmeltede byer Gdansk, Sopot og Gdynia, allerede er udsolgt i juli. Det sker efter at især mange skandinaver har fundet ud af hvad Trebyen kan byde på.

    – Vi forventer mange turister i denne sæson, ikke kun fra Polen men især fra Danmark, Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland, siger Krystyna Hartenberger-Pater der er chef for Pomorskie Regionens turistorganisation, PROT til Wyborcza.

    MERE OM GDANSK REGIONEN
    gdansknu.dk: Informationer om Gdansk på dansk

    Ny rekord

    Turistchefen siger også, at de mange reservationer sommeren over tyder på, at det bliver rekord for Gdansk regionen, hvor også den berømte bade- og ferieby Sopot er blandt de store trækplastre for ferielystne turister.

    Det femstjernede Hotel Rezydent i Sopot har ikke haft en mere lovende sæson siden de ekstraordinære situation under EM 2012 i fodbold.

    – I juni er mere end 90 procent af værelserne solgt, og som det ser ud nu er der udsolgt i hele juli, siger direktør Marzena Szawarska-Niczko til Wybrocza.

    Stadig billigst

    Den store søgning betyder også, at prisniveauet formentlig vil gå op i området. Det erkender turistchefen, men siger samtidig:

    – I sammenligning med andre europæiske lande er vores priser stadig meget lavere. Vi forventer derfor alligevel et meget stort antal turister fra både ind- og udland. Den usikre geopolitiske situation og den høje standard og det store udbud, betyder at mange turister fravælger de sydeuropæiske og arabiske destinationer til fordel for Østersø-området, siger Krystyna Hartenberger-Pater til Wyborcza.

    MERE OM GDANSK REGIONEN
    gdansknu.dk: Informationer om Gdansk på dansk

    I 2016 besøgte 9 millioner turister Gdansk-regionen, og tallet ventes at bliver væsentligt højere i år.