Ny artikelserie om turisme i Polen

Krakow_solskin

Krakow er danskernes foretrukne polske by, men en ny artikelserie POLENNU.DK KOM FORBI vil også besøge mange andre steder i Polen, som er mindre besøgt at danske turister. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


KØBENHAVN: polennu.dk præsenterer søndag en ny serie artikler under temaet: polennu.dk kom forbi.


Søndag præsenterer polennu.dk det første resultatet af en ny artikelserie om turisme i Polen. I den nye serie vil en polennu.dk udsendt medarbejder besøge og beskrive et sted i Polen, og berette sin mening om besøget. I serien vil vi have specielt fokus på unikke turiststeder og hoteller i Polen.

De oversete turistperler

Mange læsere har efterspurgt mere information om hoteller, turistattraktioner og rejser i Polen. Og dét, kombineret med de mange oversete eller ”hemmelige” og meget spændende attraktioner der i dag findes i Polen, har fået redaktion til at tage dette nye skridt.

Flere rejser til Polen

– Vi håber også med initiativet, at flere danske rejsearrangører får øjnene op for, at Polen er et fantastisk, luksuriøst og meget prisbilligt sted at være dansk turist, siger polennu.dk redaktør for turisme, Peter Malberg.

Bedste hoteller i verden

Fornylig var to polske byer med på listen over verdens ti bedste hotel-byer, det må da sige et eller andet, siger Peter Malberg.
– De fleste danskere besøger Krakow, men i dag byder Polen også på et hav af andre spændende gode og moderne steder, som er overset af danske turister. Det vil vi gerne lave om på, siger polennu.dk’s redaktør for turisme.

Første gang søndag

Den nye serie POLENNU.DK KOM FORBI er anmeldelser og beskrivelser af specielle turiststeder i Polen, som en af vore udsendte har besøgt. Første POLENNU.DK KOM FORBI bringes søndag.