Til vinter udvides rutenettet mellem Vestdanmark og Polen med yderligere en destination, når der her fra Billund lufthavn flyves til Poznan med Ryanair fra november. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
BILLUND: Bystyret i Poznan har netop meddelt at der åbnes en direkte flyforbindelse mellem Vestdanmark og den tidligere polske hovedstad Poznan.
Fra november åbner der en ny direkte flyrute mellem Poznan i Polen og Billund/Legoland i Danmark. Det kom frem på en pressekonference i Poznan torsdag. Og fra Billund Lufthavn bekræfter man nyheden fra Polen. Marketingchef Jesper Klausholm, Billund Lufthavn siger til polennu.dk.
Tredje polske by
– Det er helt korrekt. Vi er rigtig glade for at kunne koble Poznan på vore polske netværk der i forvejen tæller Gdansk og Warszawa, som åbner sidst på måneden, siger marketingchefen.
Fokus på Central og øst
– Vi har et utrætteligt fokus på vort rutenetværk i Central og Østeuropa, og derfor er vi glade for beskeden fra Ryanair, siger Jesper Klausholm.
Flere forbindelser
Om elleve dage åbner Wizz Air en direkte forbindelse mellem Billund/Legoland og Warszawa Chopin lufthavn, og ruten til Gdansk der blev indviet for snart to år siden, udvides i kapacitet med 50 procent fra maj måned, oplyser Billund Lufthavn.
Den nye rute til Poznan, der er tidligere polsk hovedstad, indvies i november.