Ny gasledning på vej mellem Polen og Tjekkiet

Ny gasledning mellem Tjekkiet og Polen skal mindske landenes afhængighed af gas fra Rusland. Ledningen skal efter planen stå klar inden udgangen af 2011. Arkivfoto.

LÆS  Ny gasledning mellem Polen og Tjekkiet åbnet

WARSZAWA: Polen og Tjekkiet starter bygning af gasledning, der skal mindske landenes afhængighed af russisk gas.

LÆS  Ny gasledning mellem Polen og Tjekkiet åbnet

Om få dage starter bygningen af en ny gasledning mellem Tjekkiet og Polen. Den nye ledning skal være med til at gøre landene mindre afhængige af gas fra Rusland, en proces der er blevet mere aktuel, efter at bl.a. Danmark har givet grønt lys for bygningen af en ny gasledning, Nordstream, mellem Rusland og Tyskland.

LÆS  Statsminister vil ikke følge EU-domstolens dom

Ledningen er blevet kaldt det 21. århundredes jerntæppe.

Færdig i 2011

Den nye gasledning skal være færdig inden udgangen af 2011. Det statsejede polske energiselskab Gaz System ventes at underskrive aftaler med i alt tre energiselskaber om overførsel og handel med gas mellem Polen og Tjekkiet, skriver dagbladet Rzeczpospolita.

LÆS  Tjekkiets præsident på afskedsvisit i Polen

4 procent gas

Gasledningen er en del af Polens bestræbelser på at gøre sig mindre afhængig af gas fra Rusland, og et led i bestræbelserne på at udvikle den polske gasindustri.

Den nye ledning ventes af kunne transmittere 500 millioner kubikmeter gas om året, svarende til 4 procent af Polens samlede gasforbrug.

LÆS  Polsk ambassadør i Tjekkiet fyret efter kritik

Tre mulige partnere

Gaz System har allerede lavet aftaler med PGNiG om hovedparten af gas-transmissionen mellem Tjekkiet og Polen, og det ventes at den resterende ledige kapacitet deles mellem KRI og det tyske Handen selskab, der er en del af VNG koncernen.