Trods en aktuel afdæmpet investeringslyst i Polen, så er antallet af arbejdsløse stadig historisk lavt på grund af væksten i EU-landene. Men der er mangel på arbejdskraft, og flere virksomheder henter nu medarbejdere i Ukraine, Hviderusland, Kina, Indien og andre eksotiske steder. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
WARSZAWA: Selv om arbejdsløsheden steg beskedent fra november til december, så er arbejdsløsheden fortsat historisk lav i Polen.
I november var arbejdsløsheden i Polen på 6,5 procent, oplyser Polens Statistik (GUS).
0,1 procent stigning
I december var antallet af arbejdsløse 6,6 procent, men det er fortsat historisk lavt i Polen. Den øgede vækst i EU-landene, manglen på arbejdskraft i Europa og en markant nedsættelse af pensionsalderen er sammen med et attraktivt børnepenge program de væsentligste årsager.
Der var i alt 1,082 millioner registreret i Polen som arbejdsløse hos jobformidlingskontorerne i december.