

WARSZAWA: Kaczynski-regeringen mister sit flertal, hvis oppositionen går sammen på een liste, som de tre regeringspartier, viser ny måling.
Kaczynski-regeringen (Forenet Højre) kan ikke fortsætte, hvis oppositionen forener sig. Det viser en ny IPSOS-undersøgelse, der er gennemført for OKO-press.
En fælles liste med oppositionspartierne, vil kunne sikre over 50 procent af vælgerne, og dermed afslutningen på Kaczynski-regeringen, skriver mediet. Valgtrommerne har allerede lydt, men alt tyder på at regeringen venter med at udskrive valg indtil perioden udløber i 2023. Ikke mindst i lyset af de aktuelle målinger.
Seneste måling
Forenet Højre (Kaczynski-regeringen)
Lov og Retfærdighed (PiS), Solidarna Polska og Gowin – 35 procent
Borgernes Platform (PO) – 26 pct
Polen 2050 – 13 procent
Venstre (Lewica) – 9 procent
Konfederationen – 7 pct
Bondepartiet (PSL) – 4 procent (under spærregrænsen)
Det er især kvinder, polakker under 40 år og sjældne deltagere i religiøse gerninger, der stemmer på oppositionen. Forenet Højre har største støtte fra folk, der bor på landet, polakker med lave indkomster og med et stærkt religiøst engagement, skriver OKO-press om den nye måling.
Der skal være valg senest til oktober næste år.