Ny turistbog om Poznan for begyndere

poznan_wojciech_mania_polennu_jens_moerch

Forfatter og ekspert i turisme Wojciech Mania på torvet i Poznan med den nye bog: Poznan for beginners, som han er medforfatter til. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


POZNAN: En ny bog om Polens femte største by, skal give udenlandske gæster en nem introduktion til den gamle hovedstad.


Hvis man er udenlandsk turist og ikke kender til Polens femte største by Poznan, så er der nu nem hjælp at hente.

Poznan for beginners

En ny bog med titlen: Poznan for beginners – er netop udgivet, og den giver et nemt og hurtigt overblik over de attraktionerne og seværdigheder byen kan byde på.

To lokale

Bogen er på engelsk og er skrevet af to lokale skribenter, der har dyb indsigt i byen: Jacek Luczak og Wojciech Mania.

– Vi har med bogen forsøgt, at give et nemt og hurtigt overblik over de mange seværdigheder byen byder på, siger Wojciech Mania. Bogen er opbygget i ti hovedafsnit, som turister nemt kan finde frem til de områder eller steder de søger.

Vækst i antal turister

– Poznan oplever en hastig stigende vækst i antallet af turister fra hele Europa. Især antallet af danske, svenske og norske turister er stigende i byen, ligesom et markant antal turister fra Spanien har kastet deres kærlighed på Poznan, siger den ene forfatter til bogen. Mania mener, at det er de mange historiske bygninger og kirker, der især tiltrækker turister fra Spanien.

LÆS OGSÅ
Ekstern: Check-In om Poznan

For alle

– Vi har forsøgt at give en bred introduktion af byen i bogen, så udenlandske gæster nemmere kan vælge mellem de mange attraktioner som Poznan har at byde på. Både når det gælder de historiske aspekter, men også restauranter og shoppingscentre, som byen også er berømt for i dag, siger Wojciech Mania. Han siger også, at prisniveauet i Gdansk og Warszawa er steget meget de senere år, og at samme niveau i priserne endnu ikke er slået helt igennem i Poznan endnu.

Mellem Warszawa og Berlin

Poznan er tidligere kongeby – eller hovedstad som vi vil kalde det i dag – og det var også i Poznan at det første oprør mod kommunisterne fandt sted tilbage i 1956. Byen ligger geografisk på en lige line mellem Berlin og Warszawa.

Fra Billund og København

Danskere kan flyve direkte til Poznan på en god times tid fra Danmarks to største lufthavne: Billund og København (kun sæson).

Bogen kan købes hos byens boghandlere og på udvalgte turistkontorer.