Nyt dansk-polsk samarbejde skaffer EU-midler

    Cleantech_Interfocus_Polen

    Cleantech industrien, der omfatter rene teknologier som f.eks. vindenergi, kan der opnås store tilskud til, siger Thomas Hjelm fra Interfocus i Århus. Arkivfoto.


    ÅRHUS: Rådgivningsvirksomheden Interfocus har indgået samarbejde med ansøgnings- og rådgivnings-virksomheden Faber Consulting i Polen.


    Den århusianske rådgivningsvirksomhed, Interfocus har fundet sammen med polske Faber Consulting. Baggrunden for samarbejdet er at bane vej for EU-støtte til danske industri- og vidensvirksomheder, der vil investere i Polen.

    – I de seneste år har det de fleste steder i Polen, været muligt for polske virksomheder at opnå 4-8 millioner danske kroner i tilskud til bygninger og maskiner, der skaber nye forretningsmuligheder og arbejdspladser. Det samme gælder danske virksomheder med datterselskab i Polen, siger Thomas Hjelm fra Interfocus til polennu.dk.

    Ren teknologi

    Polen har ambitiøse planer inden for cleantech sektoren og for at fremme udviklingen inden for denne sektor, er der oprettet flere tilskudsprogrammer indenfor den sektor.

    – Inden for få uger åbner et nationalt tilskudsprogram, hvor virksomheder som producerer produkter til cleantech sektoren kan få op til 30 millioner zloty i tilskud til bygninger, maskiner, byggegrund og rådgivning.

    Tilskud efter størrelse

    Virksomheder der har mere end 250 ansatte kan opnå 40 procent i tilskud, virksomheder under kan opnå 50 procent, mens virksomheder med mindre end 50 ansatte kan opnå 60 procent i tilskud.

    – For mange danske cleantech virksomheder er timingen god for investeringer i netop Polen, og det er der mange gode grunde til udover tilskuddet fra EU, siger Thomas Hjelm fra Interfocus i Århus.