Parlament overvejer at lukke butikker om søndagen

    shoppingcenter_i_swinoujscie

    Butikkerne skal holde lukket om søndagen i Polen, mener flere fagforeninger der har sikret underskrifter nok til at det polske parlament skal behandle forslaget. Foto: Martin Bager, polennu.dk


    WARSZAWA: En underskrift indsamling betyder, at det polske parlament vil behandle et forslag om at forbyde forretninger at holde åbent om søndagen.


    I Polen kan underskriftindsamlinger på mindst 100.000 underskrifter, tvinge det polske parlament til at behandle forslag fra borgerne.

    Søndags lukket

    Og det er hvad de polske fagforeninger har gjort, for at gøre det forbudt at holde forretninger åbent om søndagen. Mange polske fagforeninger er også stærkt katolske, og mener at søndagen bør være en fridag.

    Bedre indtjening

    Forslagsstillerne argumenterer også med, at søndagslukning vil betyde større indtjening for butikkerne, fordi de ikke skal holde åbent så længe. Flere polske fagforeninger er traditionelt støttere af regeringspartiet Lov og Retfærdighed, hvilket betyder at forslaget – selv om det ikke bliver vedtaget – så alligevel vil blive taget alvorligt. Det viser finansministerens kommentar også.

    Finansminister vil teste

    Polens finansminister Paweł Szalamacha sagde nemlig mandag, at han foreslår at man forsøger sig frem, ved at holde lukket den første søndag i hver måned, for at undersøge hvilke konsekvenser det vil få.
    Finansministeren foreslår en testperiode på to år.

    Undtagelser

    Lovforslaget om søndagslukning omfatter dog ikke: tankstationer, bagerier, kiosker, små butikker og alle butikker i banegårde og lufthavne.