KØBENHAVN: Der er parlamentsvalg i Polen på søndag. Læs om partierne, deres historie, seneste valgresultat og hvad de står for.
Der er parlamentsvalg i Polen på søndag, den 15. oktober. Der skal vælges 460 medlemmer til Sejmen, parlamentets underhus og 100 medlemmer til Senatet, det polske overhus.
Læs her en gennemgang af partierne: Lov og Retfærdighed (PiS), Suverænt Polen (SP), Det Republikanske Parti, Borgerplatformen (PO), Den Tredje Vej, Det Polske Folkeparti (PSL), Polen 2050 (PL2050), Venstre (Lewica), Socialdemokratiet (SLD), Konføderationen, Korwin og Den Nationale Bevægelse.
Den Store Danske har i en glimrende opdateret version, beskrevet hvad de polske partier står for, deres historie og det seneste valgresultat.
LINK: Valgsystemet i Polen (Den Store Danske)
Lov og Retfærdighed (PiS)
Polsk navn: Prawo i Sprawiedliwość – PiS
Stiftet: 2001
Resultat ved valget i 2019: 43,59 procent
Ideologi: nationalkonservatisme, socialkonservatisme
PiS har en nationalkonservativ eller socialkonservativ ideologi, hvor traditionelle familie værdier og en stærk tilknytning til den nationale identitet er knyttet sammen med et program for sociale ydelser til ældre, svage og børnefamilier samt en høj grad af statseje og statsstyring af virksomheder og samfundsinstitutioner. PiS støtter det polske EU-medlemskab, men mener, at EU skal reformeres, så det i højere grad bliver et mellemstatsligt samarbejde.
PiS blev stiftet i 2001 af tvillingebrødrene Lech og Jaroslaw Kaczynski, der tidligere havde været politisk aktive i Valgforbundet Solidaritet (AWS). PiS’ første partiprogrammer forudså afskaffelse af Polens 3. Republik, der var blevet indført med systemskiftet i 1989, men som ifølge PiS ikke havde renset nok ud fra det gamle kommunistiske apparat. I stedet havde PiS planer om at indføre en 4. Republik med en ny grundlov.
I 2005 blev Lech Kaczyński valgt til Polens præsident, og efter parlamentsvalget samme år kunne PiS danne regering med to andre partier, et protestparti med rødder hos landbefolkningen, kaldet Selvforsvar (Samoobrona), og et værdipolitisk konservativt parti De Polske Familiers Liga (Liga Polskich Rodzin). Regeringsperioden var præget af ustabilitet og endte med, at der blev udskrevet valg i utide i 2007. Lech Kaczynski omkom i en flyulykke under et hasarderet landsforsøg i Smolensk i 2010.
I foråret 2015 blev PiS’ kandidat, Andrzej Duda, valgt til Polens præsident, og samme år genvandt partiet regeringsmagten som del af regeringskoalitionen Forenet Højre, der fik 37,5 procent af stemmerne. Partiets valgløfter om at sænke pensionsalderen fra den nyligt indførte grænse på 67 år til de tidligere 60 år for kvinder og 65 år for mænd samt at indføre børnepenge på 500 PLN pr. måned fra og med barn nr. 2 blev af kommentatorer anset for at være deres vigtigste valgløfter op til valget i 2015.
PiS genvandt regeringsmagten ved valget i 2019 med 43,59 procent af stemmerne. Ved dette valg gik PiS blandt andet til valg på at udbrede børnepengene på 500 PLN til også at omfatte det første barn og at indføre en 13. bonus-månedsudbetaling til pensionister. Ved dette valg førte PiS desuden kampagne på at stå fast på traditionelle familieværdier, bl.a. ved at kæmpe imod, hvad partiet betegnede som ”LGBT-ideologien”, og ved at nægte at give LGBT+-personer flere rettigheder.
PiS’ tid i regering siden 2015 har været præget af kritik for at undergrave domstolenes uafhængighed, da PiS i strid med landets grundlov har afsat dommere og indsat deres egne og oprettet nye disciplinære organer for de polske dommere. Kritikken er bl.a. kommet fra dommerforeninger i ind- og udland, fra USA’s regering og fra EU og Europarådet. EU har også taget flere juridiske skridt mod Polen på retsstatsområdet, og EU tilbageholder aktuelt milliarder af EURO på grund af dette.
PiS’ regering har desuden fået kritik fra europæiske lande og USA for at sætte deres egne folk ind i de polske public service-medier og chikanere ikke-statslige medier, samt for at stramme abort-lovgivningen og gøre forholdene sværere for LGBT+-personer.
Lov og Retfærdighed har på sine partilister givet plads til kandidater fra to mindre partier; Suverænt Polen og Det Republikanske Parti.
Suverænt Polen – Suwerenna Polska (SP)
SP har en nationalkonservativ og euroskeptisk ideologi.
SP blev stiftet i 2012 med navnet Zbigniew Ziobros Solidariske Polen og hed fra 2018 bare Solidarisk Polen. Partiet skiftede navn til Suwerenna Polska (Suverænt Polen) i maj 2023.
SP blev stiftet af tidligere medlemmer af Lov og Retfærdighed (PiS), efter at SP’s senere partileder Zbigniew Ziobro (f. 1970) var blevet ekskluderet fra PiS. I 2014 indgik SP valgalliance med PiS og i 2015 stillede de op på fælles lister til det polske parlamentsvalg under navnet Forenet Højre (ZP). Efter valget blev SP’s formand Zbigniew Ziobro justitsminister i Polen og har blandt andet stået i spidsen for de retsreformer, der har mødt kritik fra Europarådet, EU og USA.
Det Republikanske Parti (Partia Republikańska)
Det Republikanske parti ligger tæt på midten i polsk politik. Partiet har en liberal ideologi med fokus på traditionelle familie værdier, national identitet og frit marked.
Partiet blev stiftet i 2021 på basis af parlamentsmedlemmer fra flere andre partier, bl.a. det tidligere midterparti Forståelse (Porozumienie) med Jarosław Gowin (f. 1961) i spidsen. Sidstnævnte parti var i regeringskoalition med PiS fra 2014, men blev opløst, efter at Gowin blev fyret fra sin ministerpost i 2021.
Det Republikanske Partis formand er Adam Bielan (f. 1974).
Borgerplatformen (PO)
Polsk navn: Platforma Obywatelska (PO)
Stiftet: 2001
Resultat ved valget i 2019: 27,40 procent
Ideologi: økonomisk og værdipolitisk liberalisme
PO har en økonomisk og værdipolitisk liberal ideologi med fokus på personlig frihed, demokrati og stærkt selvstyre for regioner og kommuner. Partiet er stærkt knyttet til Polens medlemskab af EU og opretholdelsen af demokratiske grundprincipper. PO har flyttet sig ideologisk siden partiets oprettelse, hvor det havde en stærk konservativ og liberal profil. De seneste år har partiet fået mere fokus på velfærds- og socialpolitik, LGBT-personers rettigheder og kvinders ret til abort.
PO blev stiftet i 2001 af Donald Tusk, der tidligere havde været medstifter af partiet Liberal-Demokratisk Kongres. I perioden 2001-2005 var PO det største oppositionsparti under SLD’s socialdemokratiske regering. I 2005 stillede PO op til parlamentsvalget og Donald Tusk til præsidentvalget, hvor han vandt første runde, men tabte anden runde til Lech Kaczyński fra PiS, efter at PiS-politikeren og journalisten Jacek Kurski (f. 1966) under valgkampen havde udspredt falske oplysninger om, at Tusks farfar havde meldt til frivilligt til tysk Wehrmacht under Anden Verdenskrig. I PiS’ første regeringsperiode fra 2005 til 2007 var PO igen det største oppositionsparti.
Efter et valg i utide i 2007 kunne PO danne regering sammen med midterpartiet PSL, og de to partier genvandt regeringsmagten i 2011 og sad på den frem til 2015. PO-PSL-regeringen var kendetegnet ved økonomiske reformer, bedre forhold for erhvervsdrivende og bekæmpelse af korruption. I 2012 blev pensionsalderen hævet til 67 år mod tidligere 65 år for mænd og 60 år for kvinder.
I 2010 vandt PO’s kandidat Bronisław Komorowski præsidentvalget i Polen.
I 2014 blev PO’s formand og Polens statsminister Donald Tusk valgt til formand for Det Europæiske Råd. Det var første gang, at denne stilling blev givet til en repræsentant fra EU’s nye medlemslande efter udvidelsen i 2004. Han gik derfor af som statsminister og formand for PO og blev afløst af Ewa Kopacz (f 1956).
I 2015 stillede Komorowski op til sin anden præsidentperiode, men tabte til PiS’ kandidat Andrzej Duda, og samme efterår tabte PO og PSL også regeringsmagten til PiS. PO har siden 2015 igen udfyldt rollen som det største oppositionsparti i parlamentet. I 2020 stillede Warszawas borgmester Rafał Trzaskowski (f. 1972) fra PO op til præsidentvalget mod den siddende præsident Andrzej Duda, men tabte med en margin på 1 procent.
Efter flere formandsskifter blev Donald Tusk igen valgt til partiformand i 2021, og han er partiets kandidat til premierministerposten ved valget i 2023, hvor partiets mærkesager bl.a. er at genetablere domstolenes og public-service-mediernes uafhængighed, højere velfærd og fri abort.
Trods forsøg fra PO på at opstille fælles valglister for en koalition af alle oppositionspartier til venstre for PiS-regeringen, så lykkedes det ikke, og PO opstiller derfor som en del af Borgerkoalitionen (Koalicja Obywatelska) sammen med en række mindre og nyere centrum-liberale partier.
Den Tredje Vej
Polsk navn: Trzecia Droga
Stiftet: 2023
Resultat ved valget i 2019: 8,55 procent (kun PSL)
Ideologi: socialkonservatisme, liberalisme
Den Tredje Vej er en valgkoalition, der blev indgået i 2023 af to partier: PSL og det nye Polen 2050.
Det Polske Folkeparti (Polskie Stronictwo Ludowe – PSL)
PSL er ofte på dansk blevet benævnt ”Det Polske Bondeparti”, fordi partiet har sine rødder og opbakning blandt polske landmænd. PSL har en socialkonservativ ideologi med fokus på traditionelle familieværdier og demokrati.
PSL blev oprettet i sin nuværende form i 1990, men partiet har rødder i mellemkrigstiden, og det fungerede gennem kommunismen som et selvstændigt parti ved siden af det regerende kommunistparti. Efter kommunismens fald har PSL både siddet i regering sammen med det socialdemokratiske SLD, nemlig 1993-1997 og igen 2001-2003, og med PO, nemlig i perioden 2007-2015.
PSL har fastholdt en værdipolitisk konservativ linje og nedstemte bl.a. som tungen på vægtskålen friere regler for kønsskifte kort før valget i 2005. Partiet er også fortsat skeptisk over for fri abort. De seneste år har PSL sammen med de øvrige oppositionspartier til venstre for PiS-regeringen været en stærk kritiker af dens reformer af domstolene og public-service-medierne for at true demokratiet i Polen. Formand for PSL har siden 2015 været Władysław Kosiniak-Kamysz (f. 1981).
Polen 2050 (Polska 2050 – PL2050)
Polen 2050 er et centrumsparti med en liberal og kristendemokratisk ideologi. Partiet begyndte som en græsrodsbevægelse i 2019 med den politisk ukendte tv-vært Szymon Hołownia (f. 1976) i spidsen. Han opnåede en tredjeplads ved præsidentvalget i 2020.
Partiet blev stiftet i 2021 med det fulde navn Szymon Hołownias Polen 2050 og fik repræsentation i parlamentet, da flere medlemmer fra PO skiftede til PL2050. Partiet har markeret sig som en stærk kritiker af PiS-regeringens retsreformer og kontrol over public-service-medierne.
Venstre
Polsk navn: Lewica
Stiftet: 2019
Resultat ved valget i 2019: 12,56 procent
Ideologi: socialdemokratisme, værdipolitisk liberalisme
Lewica (Venstre) er en partikoalition med en socialdemokratisk, grøn og værdipolitisk liberal ideologi. Det blev stiftet op til parlamentsvalget i 2019 som en sammenslutning af det gamle socialdemokratiske parti SLD og en række nyere venstreorienterede partier. Lewica har de seneste år særligt markeret sig med værdipolitiske mærkesager som fri abort og bedre forhold for LGBT+-personer samt med kritik af PiS-regeringens retsreformer og kontrol over public-service-medierne for at undergrave demokratiet i Polen.
Socialdemokratiet – SLD
En af de grundlæggende kræfter bag Lewica var partiet SLD (Sojusz Lewicy Demokratycznej – Den Demokratiske Venstrealliance), der var en reformeret udgave af det polske kommunistparti fra før 1989. SLD’s kandidat, Aleksander Kwaśniewski, vandt præsidentposten i det demokratiske Polen i to perioder fra 1995-2005, og SLD sad i regering 1993-1997 og igen 2001-2005. Herefter mistede partiet sin brede opbakning, blandt andet efter en række sager om nepotisme. En af Lewicas nuværende partiformænd, Włodzimierz Czarzasty (f. 1960), har sin politiske fortid i SLD og helt tilbage i kommunistpartiet siden 1983.
Et andet af de partier, har dannet grundlag for Lewica, er Forår (Wiosna), der i 2019 blev grundlagt af Robert Biedroń (f. 1976), som i dag også er partiformand i Lewica. Biedroń begyndte sin politiske karriere som LGBT-aktivist i begyndelsen af 2000’erne, hvor han grundlagde Kampagne mod Homofobi og gennemførte de første LGBT+-parader i Polen under navnet Lighedsparaden (Parada Równości). Biedroń fungerede som den første erklærede homoseksuelle borgmester i Polen i byen Słupsk fra 2014 til 2018.
Et tredje af de markante partier bag Lewica er Razem (Sammen), der blev grundlagt i 2015 og stillede op til parlamentsvalget samme år med polsk-danske Adrian Zandberg (f. 1979) i spidsen. Razem havde særligt fokus på arbejdsmarkedspolitik og arbejdstagerrettigheder. Razem opnåede 3,5 procent af stemmerne, men stemmefordelingen og den høje polske spærregrænse betød, at hverken Razem eller SLD kom i parlamentet i 2015. Venstrefløjen oplevede samlet et stemmespild på mere end 10 procent.
Op til valget i 2019 samlede venstrefløjspartierne sig i Lewica for at undgå en ny situation med stemmespild. Lewicas mærkesager op til valget i 2023 er arbejdstagerrettigheder, velfærd, klima, fri abort, rettigheder for LGBT-personer og genoprettelse af de frie domstole og frie public-service-medier, som de kritiserer den nuværende PiS-regering for at have undergravet.
Konføderationen
Polsk navn: Konfederacja Wolność i Niepodległość
Stiftet: 2019
Resultat ved valget i 2019: 6,83 procent
Ideologi: nationalisme, konservatisme, ultraliberalisme
Konføderationen kombinerer en ultraliberal og en nationalkonservativ ideologi med fokus på national selvbestemmelse, euroskepticisme, traditionelle familie værdier, abortmodstand og et frit marked.
Konføderationen blev dannet som valgforbund op til Europaparlamentsvalget i 2018. I 2019 blev den grundlagt som et egentligt parti på basis af flere mindre partier, blandt andre KORWiN og Den Nationale bevægelse (Ruch Narodowy).
KORWiN og korwinisme
KORWiN var et ultraliberalt og nationalkonservativt parti, der blev grundlagt i 2015 af Janusz Korwin-Mikke (f. 1942). Han har i folkemunde lagt navn til en ny ideologi ”korwinisme”, der blandt andet omfatter skepsis mod demokratiet og et ønske om at indføre monarki og minimalstat, og som bekender sig til stærkt konservative kristne værdier og modstand mod flere rettigheder til kvinder og til religiøse og seksuelle minoriteter.
Den Nationale Bevægelse
Den Nationale Bevægelse blev grundlagt i 2012 med en nationalistisk, konservativ, katolsk og euroskeptisk ideologi. Partiet var forbundet med den årlige march i Warszawa på Polens uafhængighedsdag den 11. november og har markeret sig på nationale dagsordner og modstand mod indvandring, abort og rettigheder til LGBT-personer.
Kilde: Den Store Danske: lex.dk
LINK: Valgsystemet i Polen (Den Store Danske)
Valg den 15. oktober – Ny måling: Oppositionen har flertal i parlamentet https://t.co/d0xx7sZrGZ via @polennu.dk #eudk #Polen #wybory2023
— polennu.dk (@polennu) September 21, 2023
