PiS medlemmer oprørte over udstilling i Bruxelles

    Smolensk_Polen_præsident_10_apr_2010_polennu

    En udstilling i EU parlamentet om Smolensk katastrofen, som PiS medlemmer har lavet, er blevet censureret af EU-embedsmænd.


    BRUXELLES: En udstilling om Smolensk katastrofen, der blev præsenteret i går i den europæiske hovedstad, er blevet censureret, mener medlemmer af Europa-parlamentet, valgt for det polske PiS-parti.


    I går åbnede Europaparlamentet en udstilling under overskriften: Sandhed og erindring om Smolensk katastrofen.

    Udstillingen er arrangeret af polske parlamentsmedlemmer fra PiS. Udstillingen viser billeder fra nedstyringsstedet der er forsynet med billedtekster, der er skrevet af PiS-medlemmer.

    Billedetekster fjernet

    Da udstillingen åbnede i går, var billedteksterne dækket til med hvide og røde klisterbånd – en beslutning som embedsmændene i Bruxelles har taget, da de finder teksterne for dramatiske og unødvendige. Billederne taler for sig selv.

    Kontroversielle kommentarer

    Billedteksterne er meget kontroversielle, og det er baggrunde for reaktionen blandt embedsmændene i Bruxelles. På et billeder af vraget og russere der arbejder med undersøgelse af vraget, står der f.eks.: ‘Russerne ødelagde vraget med gravemaskiner. Hvordan kan de nu lave undersøgelsen færdig?’. Det er den slags tekster, som embedsmændene har fravalgt på udstillingen.

    PiS kalder det censur

    PiS parlamentsmedlemmer i EU, der står bag udstillingen med de kontroversielle tekster, er oprørte over at teksterne er fjernet, og kalder embedsmændenes beslutning for censur.