jaroslaw_kaczynski_polen_polennu
Formanden for regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) har ikke opgivet tanken om et hurtigt præsidentvalg. Nu arbejdes der på en ny lov, der skal erstattet den som præsidenten underskrev den 8. maj 2020 om brevstemmer til præsidentvalget. Billedet er fra det polske parlament Sejmen, hvor Jaroslaw Kaczynski beskyldte sine politiske modstandere for at stå bag flystyrtet i Smolensk i 2010 som kostede hans bror, daværende præsident Lech Kaczynski og 95 andre højtstående polakker livet. Arkivfoto.

WARSZAWA: Syv ud af ti polakker vil have præsident-valget udskudt på grund af virus, men det vil regeringspartiets formand ikke. – Kun kriminelle og gale vil gennemføre et demokratisk valg under en epidemi, siger tidligere statsminister.

LÆS  380 nye bekræftede corona-tilfælde i Polen

En måling der er gennemført af dagbladet Super Express viser, at 70 procent af polakkerne mener, at det kommende præsidentvalg bør udsættes. 18 procent har ingen mening om spørgsmålet, mens kun 12 procent af polakkerne mener at valget skal gennemføres som planlagt den 10. maj.

Henviser til forfatning

Men regeringspartiet Lov og Retfærdigheds formand (PiS) Jaroslaw Kaczynski mener at valget skal gennemføres og at det ikke kan udsættes.

– Vi kan da ikke bare beslutte at udsætte et valg, bare fordi vi af en eller anden grund mener, at det er nødvendigt. Det skal ske i overensstemmelse med forfatningen, sagde Jarosław Kaczynski i et interview med den private radiostation FMF/FM. Partiformanden ser ingen grund til at ændre på valgdatoen.

Gal eller kriminel?

Formanden for EPP, den største gruppe i Europa-Parlamentet, tidligere EU-præsident og polsk statsminister Donald Tusk er også helt afklaret i sin holdning til spørgsmålet:

– Kun en gal eller en kriminel, kan gennemføre et valg midt under en epidemi, siger Donald Tusk, der selv har været i corona-karantæne siden 12. marts.

Duda i front i målinger

Meningsmålingerne under corona-krisen har – ikke overraskende – givet øget opbakning til den siddende præsident Andrzej Duda, der også er regeringspartiets og dermed Kaczynskis kandidat. Men om det mener Jaroslaw Kaczynski, at Andrzej Duda er den der taber mest ved at gennemføre valget, da flest polakker havde set frem til at møde ham på hans landsdækkende valg turne.

LÆS  Regeringskoalition færdig uden valgforbund med PiS

Berømt under kommunismen

Lech og Jaroslaw Kaczynski 1962.

Jaroslaw Kaczynski er et barn af kommunismen, og blev berømt da han i 1962 sammen med sin bror – afdøde præsident Lech Kaczynski var stjerne på polsk stats-tv. De var ud af en familie med stærke bånd til kommunismen, og Jaroslaw var selv aktiv kommunist i flere perioder.

LÆS  Parlament ændrede valgregler natten til lørdag
Jaroslaw Kaczynski med kommunistleder i 1979.

Han blev da heller ikke som polsk frihedskæmper arresteret under krigsretstilstanden i 1981, i modsætning til sin bror. De var begge med i et underudvalg under rundbordssamtaler i 1989. I 1992 stod brødrene bag et mislykket militærkup mod præsident Lech Walesa. I 2006 fik Jaroslaw Kaczynski et år som statsminister, hvilket resulterede i et nyvalg, som han tabte.

Last-minut afbud til Smolensk

I 2010 skulle Jaroslaw Kavzynski have været med sin bror Lech til Katyn-mindehøjtidelighed i Smolensk, Rusland, men Jaroslaw meldte afbud i sidste øjeblik. Flyet blev presset af nogen til at lande i den tætte tykke tåge – og trods anmodninger fra kontroltårnet om at søge anden lufthavn. Forsøget var formentlig et resultat af den sidste telefonsamtale mellem Lech og Jaroslaw Kaczynski. Landingsforsøget blev fatalt og 96 mennesker omkom, herunder Lech Kaczynski.

Et af de sidste billeder med Lech og Jaroslaw Kaczynski sammen.

Siden har Jaroslaw Kaczynski beskyldt Rusland og Donald Tusk for at stå bag ulykken. Eksperter fra Polen og fra resten af verden har dog fastslået årsagen til flyulykken talrige gange, og intet tyder på andre årsager til dødsulykken end pilotfejl.

Båndet der rummer den sidste samtale mellem Lech og Jaroslaw Kaczynski er aldrig blevet offentliggjort.

Lech Kaczynski kommer til Polen efter det mislykkedes landingsforsøg i Smolensk.

Jaroslaw Kaczynski forsøgte at blive sin brors afløser som præsident ved valget i 2010, men det mislykkedes. Siden har Kaczynski formentlig droppet enhver tanke om at blive præsident, men med valget af Andrzej Duda får han også den magt, der kan sikre ham den polske revolution han drømmer om, og som han gik til valg på sidste år.

LÆS  Medier spreder triste løgne om polske myndigheder

Der er – som alting ser ud nu – præsidentvalg i Polen den 10. maj, og med en mulig anden valgrunde den 24. maj.

LÆS  Millioner af polakker bliver smittet med corona