Polakkerne er mere til familier og religion end andre

    Polakkerne er mere religiøse og familieorienterede end andre europæere, fastslår ny undersøgelse. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WARSZAWA: En typisk polak er religiøs, patriotisk og har dyb respekt for sit arbejde. En typiske europæer er til gengæld ikke-religiøs og mindre patriotisk, viser en ny undersøgelse.


    I en ny meningsmåling, foretaget af meningsmålingsinstituttet CBOS, fastslås det, at polakkerne er mere familieorienterede og religiøse end andre europæer, selv om polakkerne er blevet mindre religiøse og i stadig større udstrækning deler værdinormer med de oprindelige EU-lande.

    Familie frem for job

    83 procent af polakkerne betragter sig selv som religiøse, 76 procent som patriotiske, og 63 procent er mere loyale overfor familien end deres arbejde. Til sammenligning er europæerne på 54 procent når det gælder religiøsitet, 55 procent når det gælder patrioisme, og kun 41 procent vægter familien højere end arbejdet.

    Hårdtarbejdende

    Polakkerne er dygtige og arbejder hårdt, mener 81 procent, mens kun 75 procent af polakkerne mener det samme om de øvrige europæere.