Polakkerne er utilfredse med de polske jernbaner

    Polen_tog

    Polakkerne er de EU-borgere, der er mest utilfredse med deres jernbaner og tog, viser en ny undersøgelse fra EU. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    BRUXELLES: En ny EU-undersøgelse viser stor utilfredshed blandt polakkerne med de polske jernbaner og togservice.


    Polakkerne er de mest utilfredse EU-borgere, når det gælder jernbaner og tog. Undersøgelsen er gennemført der hvor PKP, det polske DSB, betjener strækningerne, skriver IAR.

    EU-undersøgelse

    Det er Europa-Kommissionen der står bag undersøgelsen, der omfatter mening om togtider, stationerne, informationsniveau og sikkerhed før og under togrejsen.

    54,8 procent af polakkerne sagde, at de var meget tilfredse eller tilfredse med jernbaner og tog, mens 41,2 procent enten var utilfredse eller meget utilfreds.

    Minister enig

    Ministeren for infrastruktur Cezary Grabarczyk er enig i kritikken af det polske DSB, PKP. Han mener ikke den nuværende regering har skylden, men at årsagen skal findes i 20 års forsømmelser af de polske jernbaner.