walesa_airport_gdansk_polen_polennu
WARSZAWA: Polen har Europas største vækst i flytrafik, viser en ny opgørelse for årets første seks måneder.

Væksten i Polen har også ramt flytrafikken til og fra Polen. Det skriver det polske dagblad Rzeczpospolita.

17,7 procent vækst

Ifølge den seneste opgørelse over flytrafikken i årets første seks måneder, har der været 15,8 millioner passagerer gennem de polske lufthavne i år. Det er en stigning på 17,7 procent i forhold til sidste år, og det er den største stigning i Europa.

Regionale lufthavne

Avisen skriver også, at det især er byerne Gdansk, Krakow og Poznan der har oplevet den største vækst i antallet af rejsende.