Polen har ikke postkasser nok til brevstemmer

Præsidentvalget ulovligt Polen
Præsidentvalget sidste år der blev gennemført med brevstemmer, var både ulovligt og forfatningsstridigt fastslår Rigsrevisionen (NIK) i Polen. Ny kræver oppositionen tre ministres afgang. Arkivfoto.

WARSZAWA: Vreden over at præsidentvalget skal gennemføres i maj, når corona-epidemien ventes at toppe i Polen, har nu også skabt vrede i landdistrikterne, hvor der er langt mellem postkasserne.


Polens stærke mand Jaroslaw Kaczynski, formand for regeringspartiet Lov og Retfærdighed, fik gennemtruffet sit ønske mandag om at gennemføre det polske præsidentvalg 10. maj, trods corona-krise. Den stædige holdning betød at vicestatsminister og uddannelsesminister Jaroslaw Gowin har trukket sig som minister, og regeringsflertallet er skrumpet ind.

Udsæt valget

Alle præsidentkandidater – undtagen den siddende præsident Andrzej Duda – sammenslutningerne af byer og regioner og henved tusind læger, har opfordret regeringen til at udsætte præsidentvalget, der er planlagt til 10. maj. Men Kaczynski står fast. Han mener ikke at det er forbundet med nogen risiko, da det nu er besluttet at det gennemføres med brevstemmer.

30 millioner smittebærer

Men corona-smitte kan leve i dagevis på glatte overflade, og mange frygter en eksplosiv spredning af sygdommen, gennem de 30 millioner breve. Fredag trådte chefen for det polske postvæsen tilbage, da han sagde, at det var en umulig og farlig opgave for postbudene, at gennemfører valget.

Det er bestemt, at alle polske statsborger modtager en pakke, der indeholder: En svarkuvert, en stemmeseddel, en kuvert til stemmesedlen, en vejledning og er erklæring, hvor man bekræfter at der er tale om en hemmelig og personlig stemme.

Find en postkasse

På valgdagen den 10. maj, skal kuverten med stemmesedlen så afleveres i en postkasse mellem klokken 6 og morgenen og klokken 20 om aftenen. Og kritikken hagler ned over den løsning. Flere opfordrer polakkerne til at boykotte valget, mens andre kritisere at der ikke er postkasser nok.

5 kilometer til postkasse

– Vi har ikke nogen postkasse til breve. Tidligere var der en rød postkasse. Det er 20 år siden, og i vores by bor der kun 200 mennesker, og vi har 5 kilometer til nærmest postkasse, siger Beata Osowska, der er borgmester i den lille polske by Bieniewa. Den samme reaktion kommer fra mange andre byer, som dagbladet Fakt har talt med.

6 postkasser i hver kommune

Det polske postvæsen (Poczta Polska) råder over 16.000 postkasser i hele Polen, hvoraf halvdelen er i byerne og tilsvarende antal i landdistrikterne. 9.000 af postkasserne er ophængt ved postkontorer.

Der er cirka 1.000 postkasser i hver af de 16 polske regioner, hvilket svarer til 6,45 postkasser i gennemsnit i hver kommune, som der er 2.477 af i Polen.