Witold_Waszczykowski_udenrigsminister
WARSZAWA: Polens nye regering har ingen planer om at kræve nye aftaler med EU om fordelingen af flygtninge, heller ikke efter terroren der ramte Paris.

Der har været mange forlydende i blandt andet danske medierne om, at Polens nye regering – som blev indsat mandag – ville opsige sine flygtninge aftaler med EU. Man har også kunnet læse, at efter tragedierne i Paris, så vil Polen slet ikke modtage muslimer.

Ingen af delene har den nye polske regering planer om, skriver dagbladet Rzeczpospolita, efter udtalelser fra den ny udenrigsminister Witold Waszczykowski.

Samme krav

Polens ny udenrigsminister Witold Waszczykowski vil ikke afvise, at Polens regering kan acceptere aftalen om EU-kvoter for flygtninge, som Polens tidligere regering indgik i september måned i EU, hvis Polen selv kan stå for udvælgelsen, siger han til Rzeczpospolita.

Vil gennemgå aftale

– Jeg vil ikke afgive nogen som helst detaljerede udtalelser om flygtninge, så længe jeg ikke kender de forpligtelser, som blev indgået af Ewa Kopacz, siger Waszczykowski med henvisning til Polens tidligere statsminister.

Den ny udenrigsminister vil derfor begynde med at gennemgå EU-aftalen om flygtninge-kvoterne, før han og den ny regering danner sig en holdning til spørgsmålet.
– Vi ved endnu ikke engang, hvor mange flygtninge, der skal til Polen. Måske 7.000, og måske flere, siger Waszczykowski.

Minister aspirant sat på plads

Polens nuværende Europaminister, Konrad Szymanski skrev før sin udnævnelse, at Polen efter terrorangrebet i Paris ikke længere ville modtage de aftalte kvote-flygtninge fra EU, og hans udtalelser spredte sig hurtigt i vestlige medier.

Kovendig

Szymanski er dog blevet sat på plads af sit parti Lov og Retfærdighed (PiS) siger højtstående kilder i partiet til dagbladet Rzeczpospolita, og den uheldige Europaminister har da også hurtigt måtte trække i land. Nu siger han i stedet, at Polen vil modtage flygtninge, hvis landets sikkerhed kan garanteres.

Vil selv behandle asylsager

Den ny udenrigsminister Witold Waszczykowski, der står over Europaministeren i regeringens hierarki, siger ligesom i sidste uge, at Polen gerne vil modtage flygtninge, der forfølges i deres hjemland, men at Polen selv ønsker at behandle deres asylsager inden for FN’s regler.

Waszczykowski mener derimod ikke, at det polske arbejdsmarked kan rumme økonomiske immigranter.

Vil sikkerheds-godkende flygtninge

Den ny udenrigsminister siger desuden til dagbladet Rzeczpospolita, at han vil lægge vægt på, at de polske efterretningstjenester kan sikkerheds-godkende flygtninge, før de gives asyl i Polen, så man sikrer sig, at der ikke er terrorister imellem. Det skal nu undersøges, om EU-aftalen om kvote-flygtninge giver mulighed for dette.

Ydre grænser skal lukkes

Waszczykowski siger, desuden, at han ønsker at arbejde for, at EU’s ydre grænser lukkes.

– Jeg vil appellere til mine partnere i EU om at besinde sig og ændre den skadelige beslutning om at åbne grænserne, siger han.

– Siden begyndelsen af året er en million muslimer kommet til Europa. Selv hvis fundamentalisterne kun udgør en lille gruppe, så taler om tusindevis af mennesker, siger Polens udenrigsminister.

Udtalelser med ansvar

For mange af PiS medlemmerne er det blevet hverdag. Hvad der før var provokerende udtalelser af indenrigspolitiske grunde, kan nu pludselig få alvorlige konsekvenser, da PiS sidder tungt på magten i såvel parlamentet som i præsidentpaladset.

Samme politik

Men trods megen medieomtale om det modsatte, så er der foreløbig ikke reel udsigt til ændringer i den officielle polske regerings udenrigspolitik, når det gælder spørgsmålet om EU og flygtningekvoter.