Polen kunne ikke starte atomkrig mod Danmark

tu_95_russisk_bombe_fly_atomvaaben
Det polske regerings-kontrollerede institut for national erindring (IPN) står bag de tvivlsomme informationer, som Berlingske Tidende har viderebragt på forsiden lørdag, om atomangreb på Danmark. Det er samme institut, og deres forskning, der beskyldes for at være et vigtigt instrument for Kaczynski regeringens hetz og klapjagt på politiske modstandere og gamle fjender. På billedet ses et russisk bombefly. Arkivfoto.

KØBENHAVN: ”Polen ville angribe med atomvåben – og Danmark ville ikke eksistere længere”. Skrækkelige historier om Polen har præget nogle danske mediers overskrifter. En koldkrigs professor piller det hele lidt fra hinanden.


Der har ikke manglet polske dramaer om spioner og polsk atomkrig mod Danmark i det nye år. F.eks. skrev Ekstra Bladet, at de havde afsløret en vigtig ”polsk topspion”, og avisen lader deres egen tidligere chefredaktør, og tidligere forsvarsminister Hans Engel, tilføje dramaet nye horisonter og fantasier. Berlingske fulgte op med en artikel i samme kaliber med overskriften: Sådan ville Polen angribe med atomvåben – og Danmark ville ikke eksistere længere.

IPN som kilde

De ”nye” oplysninger har med deres forsideplaceringer, naturligvis fået meget opmærksomhed og forståeligt nok også udløst stor forargelse. Men mange eksperter afviser Berlingskes krigsteorier. Og selv et meget beskedent kendskab til Polen og den Kolde Krigs afslutning, ville da også nemt kunne fastslå, at der ikke kan være hold i historien. Og det er selv om journalisten har deltaget på en åben dansk-polsk konference i november med deltagelse af blandt andet; det regeringskontrollerede IPN, som er et institut for national erindring og en slags rigsarkiv for den tidsperiode. Eller burde være. IPN er heller ikke et museum, som Berlingske skriver i deres artikel, men er i dag blevet til et politisk instrument, som den polske Kaczynski-regering misbruger til provokationer, fjendebilleder og opgør med gamle fjeder. Det ville en simpel kildekritik også nemt kunne afsløre.

Professor forklarer hvorfor

En af dem der er forundret, over en lang række punkter i Berlingske artiklen, og som dokumenterbart også ved noget om den Kold Krig er pensionist, tidligere professor, marinehistoriker, soldat i Søværnet og meget mere, Peter Bogason. I et indlæg på berlingske.dk forklarer han om situationen under den Kolde Krig, og han mener at det ville have været umagen værd for journalisten at lave lidt research, før historien blev skrevet. I indlægget skriver professoren blandt andet:

….de polske generaler havde ingen som helst magt over atomvåbnene. I øst var de fuldstændig styret af Sovjet – ligesom de i vest var strengt styret af amerikanerne (bortset naturligvis fra de franske og britiske våben). Så det var en stormagtsbeslutning at bruge atomvåben, ikke noget, som polakkerne og østtyskerne havde magt over, skriver Peter Bogason og fortsætter:

…planen er fra 1970, ikke 1989, og den er, som Poul Høi (Berlingske journalist, red.) skriver, nok i et vist omfang udarbejdet for at overbevise politikerne om det polske militærs styrke og fjendens svaghed. Men alligevel: Hvem kan tro, at polakkerne uforstyrret kunne atombombe sig gennem Jylland for derefter på femtedagen igangsætte et tilsvarende angreb på Sjælland?

Erfaren koldkriger

Professor Peter Bogason har et indgående kendskab til den Kolde Krig, og var blandt andet observatør i FN-forhandlinger under den Kolde Krigs konfrontationer på baggrund af NATOs beslutning om stationering af missiler i Vesttyskland, og ”Afmarxificeringen” efter murens fald 1989.

Professoren kommer med syv grunde til at historien fra Berlingske om Polens atomkrigs planer ikke har bund i virkeligheden. Læs hele indlægget herunder.

LÆS INDLÆG
Berlingske: Polske stormagtsdrømme under den kolde krig var en illusion

Konference i Warszawa

Baggrunden for Berlingske historien om Polen, kom frem under en konference til fejringen af 100 året for de dansk-polske relationer. Kronprinseparret åbnede konferencen i Warszawa, der fandt sted den 25. og 26. november sidste år.