Polen Rundt for første gang til Slovakiet

Polen_rundt_cykel_2_etape_0

Polen Rundt 2013. Arkivfoto.


WARSZAWA: Polens største cykelløb, Polen Rundt, tager for første gang nogensinde en afstikker til Slovakiet.


Næste år er det 25-året for de første frie valg i Polen, og dermed også årsdagen for et frit og uafhængigt Polen – fri af kommunismen og Sovjetunionen. Det markeres overalt i Polen næste år, men også på de polske landeveje. Det sker når cykel ryttere fra den 3. – 9. august, skal kører det legendariske cykelløb Polen Rundt. (Tour de Pologne).

Start i Gdansk

I år blev startskuddet for Polen Rundt affyret i Italien. Næste år går starten i Gdansk, byen hvor Lech Walesa og Solidarnosc, ændrede historien i Europa på det berømte skibsværft i Østersøbyen.

Smut til Slovakiet

Selvom hele ruten ikke er offentliggjort, så spår flere polske medier, at turen for første gang nogensinde også vil fortsætte ind i Slovakiet. Det er løbets femte etape der er tale om, mener flere polske iagttagere.

Den 4. juni 2014, er 25-årsdagen for de første delvis frie valg i Polen, der var et resultat af Rundbordssamtalerne mellem den kommunistiske ledelse og Solidarnosc i slutningen af 1980’erne.