Polen sørger over dræbte minearbejdere

    mine_minde_polakker_doede_polennu

    Minearbejderne mindes i søndag i Polen. Torsdag mistede 12 polakker livet i den værste mineulykke i dette årti. I 1990 skete en tilsvarende ulykke i samme område. Dengang omkom 30 arbejdere. Foto: Mining.com.


    WARSZAWA: Polen flager på halvt i dag. Sportsevents og koncerter er aflyst overalt i landet. Polakkerne mindes de 12 omkomne i en tjekkisk kulmine.


    I dag er udråbt som officiel sørgedag af Polens præsident Andrzej Duda.

    Det sker efter, at 13 minearbejdere torsdag aften mistede livet i Tjekkiet. To er fortsat indlagt, og en er fortsat i kritisk tilstand med forbrændinger på mere end halvdelen af kroppen. De 12 af de døde var polakker, ligesom de to der fortsat er indlagt, også er polakker.

    Arrangementer aflyst

    Den officielle sørgedag betyder, at der flages på halvt på alle officielle flagstænger i Polen. Sportsarrangementer og koncerter er ligeledes blevet aflyst.
    Det er dog ikke alle steder, at den officielle sørgedag tages bogstaveligt. Redaktionen opfordrer folk der har planlagt at deltage i et event, til at tjekke med arrangørerne om det gennemføres eller ej.

    Lørdag blev der holdt to minutters stilhed i Tjekkiet for de omkomne.