Polen trykker stemmesedler til valg den 10. maj

polens_stoerste_partier_bliver_de_stoerste_tabere_foer_valget_soendag
Polens statsminister Donald Tusk har netop meddelt, at der holdes lokalvalg den 7. og 21. april. Arkivfoto.

WARSZAWA: Selv om loven om brevafstemningen til præsidentvalget den 10. maj ikke er gældende og færdigbehandlet, er myndighederne allerede i gang med at trykke stemmesedler, siger Polens vicestatsminister.


Et flertal i det polske parlament har i strid med den polske forfatning, igangsat en proces der skal ændre valgloven med virkning til præsidentvalget den 10. maj. Den forfatningsstridig lov afventer nu senatets godkendelse, og den kommer næppe. Til gengæld kan senatet trække forslaget frem til den 7. maj, og så kan det polske parlaments underhus gennemfører loven – trods senatet – hvis blot præsidenten vil skrive under. Og det har han lovet at gøre.

Brevstemmer 10. maj

Partiformanden for regeringspartiet, Jaroslaw Kaczynski vil nemlig trods corona-krise gennemfører valget med brevstemmer den 10. maj og uden valgkamp. Det betyder blandt andet, at polakker i udlandet ikke får en chance for at stemme ved det kommende valg. Valget vil næppe blive anerkendt internationalt, men det har foreløbig ikke fået den polske regering til at udsætte det. Den polske sundhedsminister kan med henvisning til corona-truslen udsætte valget i 90 dage, men han har sagt, at det gør han ikke, men vil støtte at den nuværende præsident fortsætter to år mere uden valg.

Trykker stemmesedler

Polens vicestatsminister Jacek Sasin sagde onsdag, at man forbereder sig til præsidentvalget den 10. maj, og at man nu er begyndt at producere stemmesedler og andre formularer, der skal bruges i forbindelse med det endnu ikke godkendte præsidentvalg.

Særloven – der strider mod Polens forfatning og EU-lovgivningen rummer også mulighed for at udsætte valget til den 17. maj, hvor corona-truslen ventes at toppe i Polen.