Cannabis bruges til en række medicinske formål i Polen, og nu kan polakker få omkostningerne dækket. Arkivfoto.
WARSZAWA: Polakker der importere medicin med cannabis, kan fremover få omkostningerne dækket af den polske stat, bekræfter sundhedsministeriet.
Polakker, der importerer cannabis til medicinsk brug, vil fremover kunne få udgifterne refunderet af den polske stat. Det bekræftet det polske sundheds-ministeriumskriver overfor dagbladet Rzeczpospolita.
Glæde blandt læger
Beslutningen vækker glæde blandt læger, der arbejder med området.
– Takket være den [beslutning, polennu.dk. red.] vil mange patienter uden at skulle betale kæmpe beløb kunne begynde eller fortsætte et behandlingsforløb med medicin, der indeholder medicinsk cannabis, siger læge og ph.d. i neurologi Marek Bachanski til Rzeczpospolita.
Bachanski mistede sidste år sit arbejde på Warszawas Børnehospital, fordi han anvendte medicinsk cannabis i behandlingen af børn med epilepsi.
Politisk opbakning
Vicejustitsminister i Polens regering Patryk Jaki siger til Rzeczpospolita, at han er meget tilfreds med beslutningen fra sundhedsministeriet.
– Det er frem for alt patienterne og herunder de syge børn, der vil få glæde af denne rigtig gode beslutning fra sundhedsministeriet, siger Patryk Jaki, der som parlamentsmedlem for det nuværende regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) har støttet lovliggørelsen af medicinsk cannabis i flere år.
Ifølge Jaki er beslutningen om at refundere udgifterne til medicinen med til at legitimere anvendelsen af medicinsk cannabis, der stadig udsættes for nedsættende omtale i medierne og samfundet i Polen, siger han.
Medicinsk cannabis lovligt fra 2012
Tre typer af medicinsk cannabis blev gjort lovligt i Polen i 2012, nemlig Bediol, Bedrocan og Sativex.
De to første typer medicin anvendes til behandling af epilepsi hos børn og importeres til Polen fra Holland med en særlig import-regel.
Sativex kan købes direkte i Polen, og det anvendes i behandlingen af multipel sklerose.