Polens fodbold-landshold møder Skotland

Lewandowski

Robert Lewandowski og hans landsholdskolleger skal i aften forsøge at gentage succesen fra lørdag, hvor det polske landshold besejrede Tyskland, og fik vigtige point i kampen om at komme med til slutrunden ved EM 2016 i fodbold. Foto: Martin Bager, polennu.dk.

LÆS  Lewandowski laver hattrick i vigtig EM fodbold kamp

WARSZAWA: Polens fodbold-landshold møder i aften Skotland, i endnu en vigtig kamp om kvalifikation til EM 2016.

LÆS  Dansk-polsk topmøde i fodbold: AGF og Lech Poznan

Polakkerne er stadig fyldt med selvtillid, efter den overraskende sejr på 2-0 over verdensmestrene fra Tyskland lørdag aften. Næste vigtige opgør er i aften mod Skotland. Kampen spilles i Warszawa.

LÆS  Polen møder Danmark i landskamp i fodbold til august

Tyskland stadig favorit

– Det er en endnu vigtigere kamp, der venter os på tirsdag. Jeg mener stadig, at Tyskland er favoritter til at vinde gruppen, og Skotland og vi kæmper om den samme anden plads i gruppen, sagde midtbanespiller Grzegorz Krychowiak efter kampen mod Tyskland lørdag. Tyskland manglede fem af sine nøglespillere i opgøret mod Polen.

Polen nummer 1

Polen ligger nummer 1 i pulje D til EM kvalifikation med 6 point, samme antal som Irland, men Polen har første pladsen på en bedre målscore.

LÆS  EM 2012 fodbold for unge fra børnehjem

Polen favorit

Aftenens modstand Skotland er nummer 3 i gruppen med 3 point, og i Polen forventer de fleste, at polakkerne også vil vinde over Skotland i aften, ovenpå succesen over Tyskland. Polen tabte en venskabskamp til Skotland i marts i år på det nationale stadion.

LÆS  Hovedstads fodbold-klub smidt ud af bedste række

Tyskland møder i aften Irland på tysk græs, og hvis Tyskland og Polen vinder, er det polske mandskab alene i front i gruppe D.