Polens fodboldlandshold vandt over Hviderusland


WIESBADEN: Polen vandt 2-0 over Hviderusland i en venskabskamp i fodbold, som blev spillet i Tyskland.


Danmark er klar til europamesterskaberne i fodbold 2012 efter en sejr på 2-1 over Portugal. Turneringen bliver spillet i Polen og Ukraine. Sejren blev sikret foran 37.000 tilskuere i Parken i København.

Polen spillede i Tyskland

I lidt mere beskedne omgivelser spillede Polen samtidig en venskabskamp mod Hviderusland i Wiesbaden i Tyskland.

5.000 tilskuere overværede matchen, som Polen dominerede fra start til slut.

Målscorere doblede op

Polakkernes anfører Jakub Blaszczykowski bragte holdet foran efter 31 minuttter.

I det 69. minut øgede Robert Lewandowski til kampens resultat 2 – 0.

Det var de samme to spillere, der lavede målene, da Polen i sidste uge spillede 2-2 mod Sydkorea.

Næste kamp mod Italien

Polen spiller sin næste landskamp 11. november i Wroclaw, hvor modstanderen er Italien.