Valuta:100 PLN koster 174,91 DKK
Lørdag 14 december 2019

Polens miljøminister er trådt tilbage

Maciej Nowicki (til venstre) har været miljøminister i Donald Tusks regering siden 16. november 2007. Nu er han trådt ud. Foto: premier.gov.pl.
WarszawaWARSZAWA: Mens miljøministre fra hele verden forbereder sig på at rejse til klimatopmøde i København, har den polske taget sin afsked
Af: Bjarne Jensen
10. december 2009 - 6:00

Den polske miljøminister Maciej Nowicki er trådt tilbage få dage efter, han overdrog formandsskabet for FNs Klimakonference COP 15 til Connie Hedegaard.

Polen var vært for klimakonferencen - COP 14 - i 2008, der fandt sted i Poznan. Den polske minister var derfor formand, indtil COP 15 begyndte i København i mandags.

Maciej Nowicki siger til Polsk Radio, at han havde forpligtet sig til at opfylde en række konkrete mål som miljøminister.

Opgaven er løst

I forbindelse med sin fratræden forsikrede miljøministeren, at opgaverne er løst. Han tilføjede, at den polske regeringsleder Donald Tusk er af samme opfattelse.

- Premierministeren har sagt til mig, at jeg ikke alene har udført mit job 100 procent, men 200 procent, siger han.

Konflikt med viceminister

Ifølge Polsk Radio fotæller flere medier dog om, at afskeden ikke er helt så harmonisk, som den umiddelbart fremstår.

Den partiløse Maciej Nowicki skulle angiveligt have haft en større konflikt med sin viceminister Stanislaw Gawlowski fra premierministerens parti Borgernes Platform (PO).

Stanislaw Gawlowski forventes at afløse Maciej Nowicki som minister.

Uenighed om CO2 penge

Avisen Wprost 24 skriver dog, at afgangen skyldes en uenighed mellem miljøministeren og hans chef, Donald Tusk.

Polen har for nylig solgt CO2 kvoter til Spanien til en anslået værdi af 500 millioner zloty.

Efter miljøministerens mening skulle pengene gå til klimatiltag, mens Donald Tusk havde den opfattelse, at de generelt skal komme det polske samfund til gode.

Maciej Nowicki endte med at få ret, men opgøret med premierministeren tog ifølge Wprost 24 så hårdt på ham, at han valgte at træde tilbage.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 15. december 2019
01:00-06:00

Skyet

Skyet
4 °C

I dag, 15. december 2019
02:00-06:00

Skyet

Skyet
2 °C

I dag, 15. december 2019
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
4 °C

I dag, 15. december 2019
00:00-06:00

Let regn

Let regn
5 °C

I dag, 15. december 2019
00:00-06:00

Delvis skyet

Delvis skyet
5 °C