WARSZAWA: Den polske BNP-vækst i andet kvartal i år, er langt mindre end første kvartal og mindre end eksperterne havde forudset.
Den polske BNP-vækst for andet kvartal er opgjort til 5,3 procent, oplyser det Polens Statistik (GUS). Det er langt under hvad eksperterne har spået i prognose.
Prognose: Mindre fald i BNP-vækst
Her regnede man godt nok med et fald, men kun til 6 procent. Det er med undtagelsen af andet kvartal i 2020 – hvor corona-pandemien ramte – den laveste vækst i et kvartal siden 1996.
I første kvartal af 2022 var der en BNP-vækst på 8,5 procent.
Af data der allerede er tilgængelige fra andet kvartal, fremgår det at to store områder; byggeriet og detailhandel er gået markant tilbage. Ikke mindst grundet stigende priser og mangel på arbejdskraft.
Polen har rekordhøj inflation. I juli var den på 15,6 procent. Det er den højeste siden marts 1997. For at modvirke inflationen har Polens nationalbank sat renten op flere gange. Den er nu på 6,5 procent, det højeste siden februar 2005.
Arbejdsløsheden var i juni på 4,9 procent, det laveste tal siden 1990, da Polen blev selvstændig og fri af kommunismen.
I slutningen af august frigiver GUS alle nøgletallene fra andet kvartal, der giver grundlaget for den faldende BNP-vækst.
Poland's central bank has raised its benchmark interest rate by 50bps (less than forecast by analysts) to 6.5%, the highest level since February 2005.
The rise is the tenth in a row since last October, as the bank responds to Poland's highest inflation in 25 years pic.twitter.com/VJNBy8sZ6o
— Notes from Poland 🇵🇱 (@notesfrompoland) July 7, 2022