Polsk utilfredshed med afbud fra Anders Fogh Rasmussen

    Anders_Fogh_Rasmussen_udebliver_fra_møde_i_NATO

    NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er blevet upopulær i Polen, da han ikke deltager i NATO’s parlamentariske forsamlings møde i Warszawa. Foto: NATO.


    WARSZAWA: NATO generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har meldt afbud til NATO’s demokratiske forsamling, der holder møde i den polske hovedstad i november.


    Generalsekretæren i NATO, danskeren Anders Fogh Rasmussen, vil ikke være til stede, når NATO’s parlamentariske forsamling holder møde i Warszawa i november. Det er første gang, at den danske generalsekretær ikke deltager i den slags møder.

    I Polen tolkes det af flere som en fornærmelse mod Polen.

    Sender stedfortræder

    – Vi har arbejdet i lang tid for, at Anders Fogh Rasmussen skal være til stede, men generalsekretæren har afvist at deltage, uden at give en grund – Han vil bare sende sin stedfortræder, siger lederen af den polske NATO-delegation, Jadwiga Zakrzewska, fra regeringspartiet Borgernes Platform til polsk TVP.

    NATO’s parlamentariske forsamling består af folkevalgte fra samtlige medlemsstater og associerede lande, og er en forsamling på 400, der fast mødes to gange om året. Seneste blev mødet holdt i den lettiske hovedstad Riga, hvor NATO generalsekretæren deltog.

    Første afbud

    – Generalsekretæren har hidtil været med til alle NATO-forsamlingerne. Denne gang, ser det ud til at han ikke engang vil være til stede på en direkte videoforbindelse.

    – Det viser ligegyldighed over for værtslandet, sagde Stanislaw Wziatek fra partiet den Demokratiske Venstre Alliance, og formand for den polske forsvarskommission.

    Blandt emnerne i Warszawa bliver indsatsen i Afghanistan diskuteret. Polen har 2.600 soldater i landet.