Polske virksomheder mangler arbejdere i byggeriet

    Byggeri_i_gdansk_lufthavn

    Flere store byggeprojekter er på vej i Polen i 2017-2019 finansieret af EU, og det vil medfører stor mangel på arbejdskraft, forudser polsk bygherre. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Polske virksomheder har svært ved at finde bygge-arbejdere i Polen og må hente arbejdskraft fra Ukraine og Hviderusland.


    Hver fjerede byggearbejder i Polen er rejst til et andet EU-land i håb om højere løn, og polske virksomheder oplever derfor, at de ikke kan skaffe den arbejdskraft, de har brug for.

    Det siger direktøren for den polske entreprenørvirksomhed Budimex Dariusz Blocher til bladet Puls Biznesu.

    Store byggeprojekter på vej

    Polen står over for en række større byggeprojekter, der er medfinansieret af EU, som som skal gennemføres i årene 2017-2019.

    – Til den tid kan vi komme til at mangle ti tusindvis af byggearbejdere, siger Blocher til Puls Biznesu.

    Ukrainere og hviderussere

    Budimex ønsker sammen med andre virksomheder at mødes med den polske regering i begyndelsen af det nye år for at diskutere lettelser i visum-reglerne for byggearbejdere fra Ukraine og Hviderusland, som Polen bliver mere og mere afhængige af at importere.