Præsident sender to milliarder zloty til stats-tv

Den 54-årige direktør Jacek Kurski ventes afskediget mandag. Det sker som en reaktion på præsident Andrzej Dudas krav for at skrive under på en lov der give tv-stationen en nød-pakke på 2 milliarder zloty i år. Foto: TVP.

WARSZAWA: Trods spekulationer om at præsident Andrzej Duda ville nedlægge veto mod at give to milliarder zloty til den regerings-loyale tv-station TVP, så har han nu skrevet under. Men præsidenten kræver ændringer i ledelsen.


Den polske nationale public service-tv-station TVP, kan ånde lettet op. Præsidenten har netop underskrevet en lov, der betyder at TVP får næsten 2 milliarder zloty ekstra i år. Pengene skal dække et hul der er opstået i TVP’s pengekasse, fordi mange har opsagt deres abonnementer i protest mod at TVP fører massiv kampagne for regeringspartiet, Lov og Retfærdighed (PiS).

– Jeg har aldrig været i tvivl om, at pengene til public-service medierne, er nødvendige, sagde præsidenten umiddelbart før underskrivelsen, som han havde trukket til det sidste i forhold til den polske forfatning.

– Fornuft, træværdighed og sandhed er nødvendig i alt dette (medierne, red.), sagde præsidenten.

Ny direktør for TVP

Hans underskrift er sat på visse betingelser, som det udtrykkes. Hvilke betingelser der er tale om vides ikke med bestemthed, men sikkert er det at præsidenten ikke bryder sig om lederen af TVP, Jacek Kurski.

På et møde, hvor også Polens statsministeren deltog, i Warszawa – og med repræsentanter fra det polske radio- og tv-nævn (NBC) og cheferne for de regerings kontrollerede medier -TVP og Polsk Radio, sagde Duda at han gerne ser, at TVP får en ny start.

Witold Kołodziejski, der er chef for NBC, takkede præsidenten for hans beslutning. Han takkede også TVP-direktør Jacek Kurski for sit arbejde, men lovede at der vil blive foretaget en vurdering af om direktøren for TVP skal fortsættes.

Fyring mandag?

Det ventes at blive afgjort mandag. Ifølge oplysninger polennu.dk er kommet i besiddelse af, vil TVP-direktør Jacek Kurski blive fyret på mandag, eller opfordret til at søge sin stilling på ny.