Polen_it_analfabet
WARSZAWA: Mere end 50 procent af de voksne polakker har ikke adgang til internettet. Hver femte siger, at de ikke har brug for det.

En ny rapport fra CBO viser, at polakkerne stadig er langt bagud, når det gælder internettet. Hver femte polak mener, at de slet ikke har brug for internettet.

De fleste af dem, er ældre mennesker og dårligt uddannede indbyggere på landet og i landsbyer.

Selv om situationen er kritisk, er antallet af internetbrugere i Polen stigende.

Anbefalinger til handling

Flere organisationer i Polen har i et notat til premierminister Donald Tusk, givet en række anbefalinger om mulighederne i et digitaliseret Polen, som bl.a. omfatter bekæmpelse af analfabeter på internettet.

Anbefalingerne peger også i retning af, at det er mere nødvendigt at få lavet tekniske digitale muligheder, end egentlige uddannelser lige nu.

Beskeden indsats

– Indtil nu har regeringen brugt 110 millioner zloty på hardware, software og edb-workshops, siger Malgorzata Wozniak , der er talsmand i Indenrigsministeriet. Det er dog kun otte procent af budgettet for 2007-2013.

Selv hvis regeringen indfører en hurtig digitalisering inden for administration, retsvæsen og sundhedsvæsen, så vil mindst seks millioner polakker stadig ikke have mulighed for at bruge dem, skriver Dziennik Gazeta prawna.

70 procent over 60 år i Skandinavien

I Norge, Sverige og Danmark bruger mere end 70 procent af befolkningen over 60 år internettet, og hver anden dansker har en Facebook-profil.

Udviklingen i Danmark har betydet at flere boghandlere, musikforretninger, rejsebureuaer og andre ’unødige mellemled’ er lukket.

Annonceomsætningen for alt andet end tv-reklamer og web-marketing er faldet dramatisk i hele Skandinavien.