Regeringspartier indgår ikke-angrebspagt med sig selv

ikke-angrebspagt
Der skal være valg senest den 5. november i Polen. Der er udsigt til en hård valgkamp, hvor det regeringskontrollerede TVP har fået adgangsforbud til oppositionens valgarrangementer, og hvor regeringskoalitionen har indgået en ikke-angrebspagt med sig selv. Arkivfoto.

WARSZAWA: Regeringspartierne i koalitionen Forenet Højre, hvor Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) er størst, har indgået en ikke-angrebspagt med sig selv.

LÆS  Polsk medie får international støtte til retssager

Der er indgået en ikke-angrebspagt mellem de tre partier i regeringskoalitionen, Forenet Højre. Seneste den 5. november skal der være valg i Polen, og valgkampagnen er i fuld gang.

Regering i fremgang

Trods et hav af skandaler er regeringskoalitionen gået frem i de seneste målinger. Det sker efter en tv-udsendelse, hvor af det fremgik, at den tidligere polske pave Johannes Paul II, kendte til pædofili sager blandt præster, mens han var biskop i Krakow. Han greb i flere tilfælde ikke ind, fremgik det af udsendelsen. Det fik regeringen til at gå i forsvar for den tidligere pave, og det polske parlament vedtog en resolution til forsvar for den tidligere pave. Derfor er der nu en teoretisk mulighed for at regeringen kan fortsætte, ud fra de aktuelle meningsmålinger. Det vil dog kræve støtte fra det højreradikale parti, Konføderationen. Men det er et øjebliksbillede, og i polsk politik kan alt ske – og der er lang tid til efteråret. Før sagen med den polske pave, havde regeringen ikke en chance for at blive genvalgt.

LÆS  Massive trusler fra USA stopper ny polsk medielov

Valg 15. oktober?

Regeringen arbejder derfor på højtryk med et valgprogram, der skal præsenteres i midten af juni. Skal man gætte på en realistisk valgdato, er det formentlig den 15. oktober, der også er mærkedag for den tidligere polske pave og biskop i Krakow.

LÆS  Kæmpe bøde til Polen fra EU-domstolen

Fra PiS-kampagnestaben er det sluppet ud, at regeringen vil dele penge ud til iværksættere, familier, lærere og unge mennesker. Det er samtidig aftalt, helt formelt mellem partierne i regeringskoalitionen, at det er strengt forbudt at angribe hinanden eller afslører skandaler om hinanden, i tiden frem til det kommende parlamentsvalg.

Aftalerne er indgået med partiformand Jaroslaw Kaczynski for bordenden i partiets hovedkvarter i Nowogrodzka-gaden. Men den stærke partiformand har selv måtte stoppe sin kampagne af helbredsmæssige grunde, men alle andre er sendt i valgkamp.

Det er regeringspartiernes plan, at gøre fælles front mod Donald Tusk og kører målbevidste kampagner mod ham som person. Regeringens folk vil tegne et skræmmebillede af situationen i Polen, mens Tusk var statsminister. I en valgtale fornylig nævnte den nuværende statsminister ikke mindre end 36 gange i hans tale.

LÆS  Polen vil gøre internationale kritiske medier polske

(Artiklen fortsættes under)

Tidligere statsminister hjem fra EU

Den tidligere regeringschef og nuværende medlem af Europa-Parlamentet for PiS, Beata Szydlos, er blevet kaldt hjem fra Bruxelles, for at kunne deltage aktivt i valgkampen. Til ugemagasinet Sieci sagde Szydlo om regeringspartneren Solidarna Polska:

LÆS  Kun en ud af fem eksperter på tv er kvinder

Ikke-angrebspagt

– PiS kan kun vinde med Solidarna Polska, og måske sammen med andre kræfter, der er klar til at støtte vores projekt. Alle i Forenet Højre skal yde deres allerbedste, og intet svækker os mere end skænderier, sagde den tidligere statsminister. Hun anses af mange for at være moderen bag valgsuccesen i 2015, og mange i det største regeringspartier ser hende gerne tilbage igen i polsk politik.

Hun stoppede i 2017, efter en række skandalesager med EU, Israel og USA.

(Artiklen fortsættes under)

TVP udelukkes

Oppositionen – anført af Donald Tusk og Borgernes Platform (PO/KO) har også indledt valgkampen. Tusk er på rundtur i Polen, og oppositionspartiet har nægtet at lade den regeringskontrollerede tv-station TVP, få adgang til deres valgmøder.

LÆS  Putin ville dele halvdelen af Ukraine med Polen

Det er en kendt sag i Polen, at TVP ikke længere er en uafhængig public service-tv-station, men et talerør for regeringspartiet PiS. TVP sidder da også med i kampagnegruppen for PiS.

LÆS  Polen vil gøre internationale kritiske medier polske

Valgkampen er i gang i Polen – og polennu.dk er med hele vejen.

Vi har ikke en betalingsmur – vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark. Hvis du også vil – så kan du gøre det ved støt os økonomisk.

Du kan støtte os med et engangsbidrag på DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Det vil være en stor meget hjælp – på forhånd tak.