Seks ansatte i polsk firma bortført i Pakistan

    pakistan_sikkerhed

    Pakistans politi og militær er sat ind i kampen for at finde seks medarbejdere der var ansatte hos et polsk energiselskab, der leder efter olie og gasforekomster i Pakistan. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Seks medarbejdere hos et polsk energiselskab i Pakistan er blevet bortført. I 2008 blev en polsk ingeniør fra samme firma bortført og halshugget.


    Seks lokal ansatte hos det polske energiselskab Geofizyka Krakow i Pakistan er blevet bortført. Det oplyser Udenrigsministeriet i Warszawa.

    Beordret ud af deres bil

    De seks personer blev beordret ud af deres bil da de kom kørende i nærheden af byen Drazinda, cirka 80 kilometer nordvest for Dera Ismail Khan. Det bekræfter to pakistanske militære embedsmænd, der ønsker at være anonyme.

    Polsk ingeniør halshugget

    Geofizyka Krakow har arbejdet længe med at lede efter olie og gas i området, og det er et datterselskab af det store polske energiselskab PGNiG. Det var en polsk ingeniør fra selskabet der blev bortført og halshugget tilbage i 2008.

    De bortførte denne gang var alle pakistanske statsborgere, oplyser Polens Udenrigsministerium.