Alle vennerne til den folkekære borgmester Pawel Adamowicz var med, da han blev mindet og hyldet i Gdansk mandag. EU præsident Donald Tusk aflyste sine møder i Bruxelles, og rejste straks til Gdansk for at være sammen med fælles venner og familie i den svære stund. Tusk var blandt talerne på hovedgaden i Gdansk gamle bydel, hvor tusindvis af borgere deltog. Blandt de nære venner til den afdøde borgmester var også tidligere præsident Lech Walesa, senatsmedlem Bogdan Borusewicz og Pomorskies regionsformand Mieczyslaw Struk, som her ses på billedet fra Gdansk mandag aften. Privatfoto.
GDANSK: Den afdøde borgmester Pawel Adamowiczs sidste ord: I er elsket. Gdansk er den mest vidunderlige by i verden, tak. Kort tid efter blev han overfaldet, og erklæret død mandag eftermiddag.
Mordet på den populære Gdansk borgmester Pawel Adamowicz har sendt chokbølger gennem Polen og det meste af verden. Den 53-årige borgmester, der har haft jobbet siden 1998, viste hans store personlighed ved den sidste tale, som han afsluttede med ordene:
– Gdansk er generøs. Gdansk deler sine rigdomme med andre. Gdansk vil være kendt som en solidaritets by. Jeg takker jer alle for det. I har samlet penge ind på gaderne, på pladserne i Gdansk, og i har gjort det frivilligt. Det er dejligt, når man er god til at dele. I er elsket! Gdansk er den mest vidunderlige by i hele verden. Tak, sagde Adamowicz som han sidste ord.
Knivdræbt lige efter
Det var få minutter før, at en 27-årig mand gik til angreb på ham med en stor kniv, da fyrværkeri ved afslutningen af landsindsamlingen af Det Store Juleorkester i Gdansk, tændte op over publikum. Borgmesteren mistede livet kort tid efter, men blev genoplivet og bragt til Universitetshospitalet. Her blev han opereret i fem timer, indtil lægerne ikke kunne gøre mere natten til mandag klokken 2.30. På samme tidspunkt kom nære venner og den lokale biskop til hospitalet.
I kø for at give blod
Hospitalet manglede blod til borgmesteren, og opfordrede borgere med samme blodtype som borgmesteren til at melde sig. Det gjorde Gdansk borgerne i stor stil, og der har været lange køer af polakker, der ville give blod til deres borgmester. Klokken 14.40 mandag afgik han ved døden.
Lyden af stilhed i Gdansk
Mandag aften har tusindvis af polakker i flere byer været på gaderne for at mindes Pawel Adamowicz og for at tage afstand fra had og vold. I Gdansk var deltagerne tavse mens de lyttede på en udgave af sangen Sound of Silence – uden instrumental opbakning. Sangen er mest kendt med Simon & Garfunk, men herunder udgaven som lød på hovedgaden i Gdansk mandag aften. Læs hele teksten nederst på siden.
HØR SANG
Eksternt link: Sound of Silence
SE BILLEDER
polennu.dk: Polen mindes Pawel Adamowicz
Regeringens fjende
Den polske regering har altid anset Adamowicz for at være en hovedmodstander, ikke mindst på grund af hans nære relationer til Donald Tusk, Lech Walesa og andre polske demokrater. Og på mange politikområder var han stik i mod den nuværende Kaczynski-regering. Til The Guardian, sagde han i 2016 at han var opmærksom på, at hans flygtningevenlige politik kunne koste ham jobbet på grund af dumme og skræmte mennesker.
– Men sådan er det, sagde han dengang. Lige nu føler jeg, at mine borgere har brug for mig. Jeg har to og et halvt år tilbage som borgmester, og det er nok tid til at ændre folks holdninger. Det er vigtigt, at indflydelsesrige personer går forrest for at repræsentere positive europæiske værdier, sagde han og tilføjede: – Vi bør tage flygtninge ind. Polen er et fattigt land, men det er ikke så fattigt som Bulgarien og Rumænien.
Ved valget i november vandt han overbevisende med 65 procent af stemmerne i anden valgrunde trods den modige politik. Mandag mistede han livet. Hans død vil uden tvivl få mærkbare konsekvenser i den nære fremtid i det delte Polen.
Sound of Silence
Hello darkness, my old friend,
I’ve come to talk with you again,
Because a vision softly creeping,
Left its seeds while I was sleeping,
And the vision that was planted in my brain
Still remains
Within the sound of silence.
In restless dreams I walked alone
Narrow streets of cobblestone,
‘Neath the halo of a street lamp,
I turned my collar to the cold and damp
When my eyes were stabbed by the flash of a neon light
That split the night
And touched the sound of silence.
And in the naked light I saw
Ten thousand people, maybe more.
People talking without speaking,
People hearing without listening,
People writing songs that voices never share
And no one dared
Disturb the sound of silence.
“Fools” said I, “You do not know
Silence like a cancer grows.
Hear my words that I might teach you,
Take my arms that I might reach you.”
But my words like silent raindrops fell,
And echoed
In the wells of silence.
And the people bowed and prayed
To the neon god they made.
And the sign flashed out its warning,
In the words that it was forming.
And the sign said, the words of the prophets are written on the subway walls
And tenement halls.
And whisper’d in the sounds of silence.
