Tatra bjergene besøges af alt for mange turister

De økologiske systemer i Morskie søen i Tatra-bjergene ved Zakopane er truet. Et stigende antal turister har fået flere eksperter til at slå alarm. Arkivfoto.


KRAKOW: De populære Tatra-bjerge i det sydlige Polen er i fare. Et stigende antal turister ødelægger dyr og planteliv.


Embedsmændene i Tatra nationalpark har slået alarm. Antallet af turister i området slår nye rekorder, til store gene for både bjergene, faunaen og rige dyreliv som området er kendt for.

33.000 om dagen

Ifølge den seneste optælling, som blev gennemført tidligere på måneder, kommer der dagligt 33.000 gæster til bjergområdet. Næsten en tredjedel af dem bruger den samme overfyldte og skrøbelige vej langs Morskie søen. I 2004 var der 27.000 daglige gæster.

Direktøren for nationalparken Pawel Skawinski sagde til Polskie Radio i Krakow, at hans største bekymring med de mange gæster i området er plantelivet, som er meget skrøbeligt.

Dyrene ikke i fare

I modsætning til andre eksperter er direktøren ikke nervøs for bjergenes bjørne, ulve og losser.

– Hvis turisterne holder på sig indenfor de afmærkede ruter, er der ikke grund til at være bekymret for dyrelivet, siger direktøren for Tatra Nationalpark.

Det skønnes at der alene i Zakopane regionen er over en halv million turister, og det tal er stærkt stigende.