To_polske_mænd_ombord_på_forsvundet_airfrance_fly
ORZECZ: De polske myndigheder bekræfter at to polske mænd var blandt passagererne på det fly, der forsvandt over Atlanterhavet

To mænd fra den lille polske by Orzesz befandt sig ombord på det Air France fly, der er i søndags forsvandt under en flyvning mellem Rio de Janeiro og Paris.

Indtil videre har de polske myndigheder kun frigivet mændenes fornavne: Piotr og Robert, samt den oplysning, at de stammer fra byen Orzesz.

Efterlader datter

Den ene af mændene efterlader en fem år gammel datter, som nu bliver forældreløs. Hendes mor døde fornylig.

– Vi tager os af barnet og tilbyder psykologhjælp til de to mænds familier, lover viceborgmesteren i Orzesz, Andrej Bujok.

Bøn for de savnede

Ifølge thenews.pl vil der i en lokal kirke i Orzesz blive holdt en messe for de to forsvundne.

– Vi vil bede for, at de er savnede – ikke døde, siger præsten Ambrozy Siemianowski.

Air France har dog for længst udelukket muligheden af, at nogen af de 228 ombord på flyet har overlevet katastrofen. Flyet forsvandt i et uvejr og er måske blevet ramt af et lyn.