boern_skole_polen_gdansk_polennu
Børn og unge har første skoledag i dag. Blandt forældre og lærer er der stor utryghed på grund af corona-truslen, og mange forventer højere smittetal i Polen på baggrund af skolestarten. Foto: Maja GIannoccaro.
WARSZAWA: Tre ud af ti polakker ønsker, at loven ændres, så der bliver friere adgang til abort i Polen.
LÆS  Intern strid i regeringspartiet om ny abortlov


Mens polske anti-abort organisationer har fremsat et lovforslag, som skal gøre det sværere at få abort i Polen, viser en meningsmåling, at kun godt en ud af ti polakker bakker op om at stramme abortloven.

Flertal imod ændring

Flertallet af polakker – nemlig 54 procent – er godt tilfredse med de nuværende regler og ønsker ingen ændringer af abortloven, viser den netop offentliggjorte meningsmåling fra Millward Brown.

Af de polakker, der ønsker loven ændret, mener 29 procent, at adgangen til abort skal gøres lettere, mens 12 procent ønsker en stramning af abortloven.

Nyt lovforslag vil stramme reglerne

De polske anti-abort organisationer, der har fremsat lovforslaget, ønsker fuldstændig at fjerne mulighederne for at få en abort i Polen, undtagen hvis morens liv er i akut fare.

I dag kan kvinder i Polen få abort, hvis deres liv eller helbred er i fare, hvis graviditeten er et resultat af en voldtægt, eller hvis fosteret er uhelbredeligt sygt.

Regeringsparti splittet

Hvis det lykkes anti-abort organisationerne at samle 100.000 underskrifter i løbet af de kommende måneder, skal Polens parlament behandle lovforslaget og sende det til afstemning.

Regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) har i dag sit eget flertal i parlamentet, men Polens statsminister Beata Szydlo har oplyst, at partiets medlemmer vil blive stillet frit under en afstemning, og blandt andet Polens vicestatsminister har talt imod den strammere abortlov, så det er usikkert, om forslaget vil kunne komme igennem parlamentet.

LÆS  Intern strid i regeringspartiet om ny abortlov
LÆS  Polen vil ud af konvention om vold mod kvinder