TVN: USA overvejer indrejseforbud for polakker

Indrejseforbud
Jaroslaw Kaczynski har iscenesat afgørelsen i den politisk udpegede forfatningsdomstol. Det hævder Donald Tusk.

WASHINGTON: Den polske arrogance overfor TVN og pressefriheden får konsekvenser. Amerikanerne overvejer indrejseforbud for polakker til USA.

LÆS  Vicestatsminister Kaczynski er skuffet over justitsministeren

Den forfatningsstridige afstemning i det polske parlament om en ny medielov, har skabt vrede i USA. Nu overvejer et samlet USA skrappe sanktioner overfor Polen.

Vreden overfor Kaczynski og Polen er stor i USA. Og det gælder folk i Det Hvide Hus, Udenrigsministeriet, Pentagon, de hemmelige tjenester, Handelsministeriet, kongressen, senatet, tænketanke og lobbyorganisationer. En samlet front i USA ser den nye medielov som et brud på de demokratiske værdier, og et brutalt angreb på de polsk-amerikanske relationer, skriver onet.pl.

Indrejseforbud for polakker

De amerikanske myndigheder arbejder nu på højtryk med et katalog af sanktioner, der skal ramme den polske Kaczynski-regering. Hvis den nye medielov bliver endelig godkendt, vil USA være klar med omgående skarpe reaktioner. En af de ting der nævnes, er at indføre indrejseforbud for navngivne polakker fra regeringspartiet – herunder også den polske præsident. Det er samme slags sanktioner, som også har ramt diktaturet i Hviderusland.

USA vil også genåbne Radio Free Europa, som har været lukket i 27 år. Radioen var en fri radiostation, der gav informationer uden om det kommunistiske regime. Flere i USA betragter Kaczynski-regeringen på samme måde som kommunismen.

Hæder til myrdet borgmester

USA overvejer også at opkalde et uddannelsesprogram for lokale amerikanske ledere efter den myrdede borgmester i Gdansk, Pawel Adamowicz. Han blev myrdet efter en voldsom mediehetz mod ham på den Kaczynski-kontrollerede public service tv-station, TVP. Adamowicz var på grund af hans succes og popularitet en torn i øjet på Kaczynski-regeringen.

LÆS  Vicestatsminister Kaczynski er skuffet over justitsministeren

USA overvejer også at flytte soldater væk fra Polen, som Donald Trump også truede med, ligesom det overvejes at stoppe leverancerne af kampvogne som Polen har bestilt i USA.

LÆS  Polens justitsminister går rundt med ladt pistol

Afklaring i september

Amerikanske embedsmænd bruger nu resten af måneden på at overtale Kaczynski-regeringen til at droppe lovforslaget, eller på anden måde acceptere at amerikanske virksomheder undtages fra den nye lov. Sideløbende udarbejdes et katalog af sanktionsmuligheder, der skal ramme den polske ledelse.

I begyndelsen af september, når de amerikanske toppolitikere er færdige med ferien, ventes der en lang række skrappe sanktioner mod Polen, hvis ikke den nye medielov droppes forinden.

Medieloven – anti TVN loven som den også kaldes – har udløst den største diplomatiske og politiske krise mellem Polen og USA i nyere tid. I forvejen er Polen i konflikt med EU, Tyskland, Israel, Norge, Tjekkiet og en lang række nationale og internationale NGO’er indenfor medier, LGBT, menneskerettigheder og domstole.

STØT ET FRIT MEDIE – støt polennu.dk.
Læs mere ved at trykke HER.