det_nationale_stadion_i_warszawa_
WARSZAWA: Fodboldkampen mellem Danmark og Polen bliver med stærk opbakning fra hjemmepublikum til polakkerne. Der er udsolgt til kampen, og kun godt tusinde tilskuere er danske.

Der møder det danske fodboldlandshold lidt af en heksekedel, når VM-kval kampen mellem Polen og Danmark bliver fløjtet i gang lørdag aften.

Udsolgt stadion

Det polske fodboldforbund har nemlig meddelt, at samtlige 58.500 billetter til kampen er solgt. Kun 1.200 af dem er til danske roligans.

Med eller uden tag

Det er endnu ikke besluttet om kampen gennemføres for åben himmel, eller om taget lukkes inden kampen skal spilles. Det tages der stilling til lørdag klokken 10.30 hos ledelsen og FIFA på det nationale stadion i bydelen Praga på den østlige bred af Wisla i Warszawa.

Polsk sejr

Sidst de bedste polske og danske fodboldspillere tørnede sammen, var i Gdansk til en venskabskamp i august 2013, hvor Polen vandt 3 – 2. Tidligere samme dag slog det danske Presselandshold sin polske kolleger med samme cifre.